VEDTÆGTER

 

§1

Foreningens navn er ”Kultur i Syd”.

§2

Foreningen er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og arbejder for at udbrede kendskab og forståelse for kunst, musik og anden form for kultur

Indsamlede midler og eventuelle overskud ved foreningens arrangementer anvendes til foreningens eget formål, herunder til udlodning til andre tilsvarende foreninger m.m. med samme almenvelgørende eller almennyttige formål.

Beslutning om disponering af foreningens midler træffes af forretningsudvalget.

 

§3

Medlemmer af foreningen er forretningsudvalget, der ved foreningens stiftelse består af de 5 stiftere.

 

§4

Medlemskab er kontingentfrit.

 

§5

Forretningsudvalget består af 3-7 medlemmer og er selvsupplerende efter forretningsudvalgets enstemmige godkendelse af et nyt medlem.

 

§6

Formand for forretningsudvalget vælges af forretningsudvalget.

 

§7

Foreningen tegnes af formanden eller af andre, der af forretningsudvalget måtte være bemyndiget hertil.

 

§8

Forretningsudvalget er ansvarligt for foreningens drift i overensstemmelse med foreningens formål, jf. §2.

 

§9

Forretningsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af en årsrapport, der påtegnes af en af forretningsudvalget valgt revisor.

 

§10

Foreningens regnskabsår er 1. juli til 30. juni.  Første regnskabsår løber fra foreningens stiftelse og indtil 30. juni 2005.

 

§11

For foreningens forpligtelser hæfter alene dens formue.

Ingen del af foreningens midler, hverken dens formue eller afkast heraf, kan udbetales til foreningens bidragsydere.

 

§12

Foreningen kan opløses såfremt et enigt forretningsudvalg beslutter dette.

I tilfælde af opløsning kan formuen alene anvendes til formål som anført i §2.

Forretningsudvalget fungerer som opløsende myndighed indtil foreningens formue er anvendt i overensstemmelse med §2.

 

§13

Ændringer af foreningens vedtægter kræver enstemmig beslutning af forretningsudvalget.

Således vedtaget af forretningsudvalget den 28. februar 2016.

 

Torben Lindvang, formand
Per Lausen   
Erling Duus
Allan Schøne

 

Du er velkommen til at skrive til os

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon

Jes Johansen
+45 40 34 48 73


E-mail

Jes Johansen
jes@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet


Afmeld nyhedsbrev

Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev, kan du afmelde det her.

Modtager du nyhedsbreve uden selv at have tilmeldt dig?
Det skyldes, at du tidligere har købt billet til et af vore arrangementer.
I så fald er tilmeldelsen kommet via Ticketmaster. 
Du har mulighed for at afmelde dig herunder.

Bliver du ved med at modtage nyhedsbreve, efter du har slettet din tilmelding?
Dette skyldes temmelig sikkert at adressen, som du modtager det på, er en anden end den, du afmelder.
Kig derfor efter i nyhedsbrevet og tjek, hvilken adresse det rent faktisk er sendt til. 
Afmeld den, og problemet bør være løst.
 
Her kan du fjerne din mail adresse fra vores adresseliste:
Email