Birthe Kjær med Feel Good Band og PS12
02-09-2012

Birthe Kjær med Feel Good Band og PS12

02-09-2012 -


Dansktop dronningen Birthe Kjær giver koncert i Mølleparken i Sønderborg sammen med Feel Good Band. Opvarmningen står PS12 for.


Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

00:00

Et dansktop ikon kommer til byen

Birthe Kjær runder sommer sæsonen i Mølleparken af sammen med Feel Good Band og PS12.

Få sangere tiltrækker så bredt et publikum som Birthe Kjær. Siden hun brød igennem i 1968 med hittet ”Arrivederci Franz”, har hun været på toppen af danskpoppen med landeplager som ”Sommer og Sol”, "Den knaldrøde gummibåd", "Jeg går aldrig til bal uden trusser" og en lang række andre hits. Birthe Kjærs repertoire er enormt. I 2009 var hun i stand til at udgive en 4-dobbelt CD med titlen ”100 hits med Birthe Kjær”, og da hun aldrig har hvilet på laurbærrene, er hver koncert en fest. På sin 2012 turne har Birthe Kjær sørget for en kompetent backing< i form af ”Feel Good Band”. Det består af 7 rutinerede musikere og to korpiger, som gennem årene har spillet i alt fra koncerthuse til revyer, slotskoncerter, musicals og festivaler.

Birthe Kjær har været med i det danske melodi grand prix adskillige gange og opnået mange gode resultater. Det bedste fik hun i 1989, hvor hun vandt med sangen "Vi maler byen rød". Ved det efterfølgende internationale grand prix i Lausanne opnåede hun en tredjeplads. Før dette havde hun tre gange opnået en andenplads i det danske grand prix med sangene "Du og jeg", "Vil du med" og "Hva' er du ude på?". I 1991 opnåede hun i en tredjeplads med "Din musik, min musik". Også på revyscenerne har Birthe Kjær vist sit talent for at underholde. Mest kendt er hendes optræden, sæson efter sæson, i Volmer Sørensens ”Revykøbing” og i ”Cirkusrevyen”.

Koncerten i Mølleparken i Sønderborg bliver en stor folkelig begivenhed, hvor Birthe Kjær giver publikum en oplevelse, der varmer langt ind i efteråret. Hun har stemmen, humøret, sangene og evnerne som entertainer, og ”Feel Good Band” bærer hende frem og sørger for den helt rigtige lydkulisse, så publikum kan komme i den helt rigtige stemning, hvor der synges igennem. Opvarmningen er også af bedste skuffe. Den står ingen ringere end På Slaget 12 for, her i en akustisk opsætning. De slog igennem med "Hjem til Aarhus", som i dag næsten er blevet en talemåde og et mantra for alle gode midtjyder.

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Jes:    +45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Ringridervej 89
6400 Sønderborg

CVR.nr.: 28065221

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: