Rock i Mølleparken 2018 - partoutkort
01-06-2018

Rock i Mølleparken 2018 - partoutkort

01-06-2018 -


8 koncertaftener med 16 bands i juni, august og september - alt dette får du for kun 950 kr.
Du kan også vælge et billigere partoutkort, som kun gælder til halvdelen af koncerterne.
Kun få partoutkort tilbage.


Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

20:00

Partoutkort til Rock i Mølleparken


Med sine mange koncerter på udendørsscenen midt i Sønderborg tiltrækker koncertrækken Rock i Mølleparken publikum til fra det meste af Sønderjylland. Sæsonen strækker sig fra starten af juni til ind i september, med en pause i skolernes sommerferietid.

16 bands på Partoutkortet
Programmet for den kommende sæson foreligger nu i store træk. 15 bands er kommet på plakaten og det sidste kommer på i løbet af vinteren. Som i de foregående sæsoner med partoutkort gælder det om på den ene side at leve op til navnet med gedigen rock, og på den anden side at byde på en vis bredde, så alle aldersgrupper kan se frem til en hel stribe musikalske oplevelser.

Billetsalget
Billetsalget er i fuld gang via Ticketmaster.
Partoutkortet får for første gang følgeskab af et Mini-Partoutkort, som fås i to udgaver til hhv. koncerterne i juni og koncerterne i august og september.

Bands på plakaten i 2018
Den første koncertaften er den 1. juni, hvor Saveus lægger ud og bliver efterfulgt af Carpark North. Dermed er tonen slået an til Rock i Mølleparken. Den følgende aften er der pop med Medina og poprock med Mads Langer.

Den 15. juni er der bud efter det modne publikum, når Hit Med 80erne går på scenen og underholder indtil Hardinger Band tager publikum med på en lang rejse gennem ShuBiDuas musikalske landskab. Hardinger Band er den eneste genganger fra forrige års program. De nærmest væltede Mølleparken i begejstring denne sommer, så publikum kræver, at de kommer tilbage.

Er man til funk og husker man Erann DD, skylder man sig selv at opleve Zapp Zapp den 16. juni. Inden solokarrieren var Erann DD sanger i bandet Zapp Zapp, og da bandet i august 2017 gjorde comeback i Tivoli, samlede de 20.000 begejstrede fans. Samme aften giver Thomas Helmig koncert - denne gang er han i Sønderborg med hele sit band i stærkeste opstilling.

Efter en 2 måneders pause midt i sommerferiesæsonen starter anden halvleg i Mølleparken den 17. august med en koncertaften, som byder på Joey Moe, efterfulgt af Christopher.

Den 18. august er der koncert for de, der var unge i 70erne, når CV Jørgensen går på scenen. 

Den 31. august er der flere fremadstormende unge stjerner, idet først Karl William og derefter Phlake giver koncert.
 

På kanten af september bliver publikum atter mindet om hvad fundamentet for Rock i Mølleparken er, nemlig ren, uforfalsket rock. Det sker, når Sort Sol fyrer den. Sort Sol blev født som punkband for 40 år siden og nåede deres foreløbige højdepunkt, da de ved Danish Music Awards i 2017 fik årets ærespris. Dizzy Mizz Lizzy lukker og slukker sæsonen med en koncert, som uden tvivl får på alle tangenter.

Pris
Partoutkortets 16 bands og 8 koncertaftener bliver sat til salg for kun 950 kr. 

Nyhed: Et halvt partoutkort
Mini-Partoutkortet, den nye lillebror, som gælder til enten forsommerens eller eftersommerens program, sælges for 750 kr. 

De Frivillige og Sponsorerne
Rock i Mølleparken er blevet sværvægteren i den række af arrangementer, som Kultur i Syd har stået for i Haderslev, Sønderborg og Augustenborg gennem de sidste 13 år. Kultur i Syd er en forening, der bakkes op af et bredt udsnit af sponsorer i Sønderborg og Haderslev. Den bæres frem af et stort antal frivillige, som med højt humør og entusiasme håndterer alle de praktiske opgaver.

Både sponsorer og frivillige glæder sig til at byde velkommen til en ny sæson i Mølleparken, Sønderborg, som af mange bands er udnævnt til Danmarks bedste friluftsscene.
 


Rock i Mølleparken 2018

 

Carpark North + Saveus 1. juni
Mads Langer + Medina 2. juni
Hardinger Band + Hit Med 80erne 15. juni
Zapp Zapp + Thomas Helmig 16. juni
Christopher + Joey Moe 17. august
CV Jørgensen + endnu et navn 18. august
Phlake + Karl William 31. august
Sort Sol + Dizzy Mizz Lizzy 1. september

 

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Jes:    +45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Ringridervej 89
6400 Sønderborg

CVR.nr.: 28065221

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: