TV2
22. juni 2013

TV2

22. juni 2013 -


TV-2 er fyldt 30 år og still going strong. Koncerten er med på partoutkortet. 

 Support: Mellemblond


Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

00:00

TV-2 i Mølleparken, Support: Mellemblond

Da bandet TV-2 sidst gav koncert i Sønderborg, spillede de for et fuldt hus på Sønderborg Idrætshøjskole. Den 22. juni vender de tilbage til det sønderjyske, men denne gang afholdes koncerten i Mølleparken, Sønderborg, hvor der er plads til et meget større publikum. TV-2 har tradition for at skabe en fantastisk stemning på deres koncerter, hvor sange, hits og landeplager gennem 30 år fyres af med stort engagement og tænksomme kommentarer. I oktober forrige år fyldte bandet 30 år. Ved den lejlighed gjorde forsangeren, Steffen Brandt, status over de mange år og erklærede sig parat til at tage det næste årti i stiv arm. - Vi har set det som vor opgave at give en anden vinkel på tilværelsen end de gængse opfattelser, fortæller Steffen Brandt, og vi har gennem årene gang på gang gjort nogle ting, som på papiret ser skøre og næsten decideret crazy ud. Alligevel har TV-2 kaldt sig selv for Danmarks kedeligste orkester. Men dette er blot endnu et eksempel på den specielle aarhusianske humor, der præger bandet. Som de selv udtrykte det i starten af deres karriere: Vort udtryk er uløseligt forbundet med en speciel og ikke helt rask form for humor. Det er det underfundige vanvid, der kendetegner TV-2s sange. Paradokserne, set fra skæve vinkler, men altid fyret af med præcision, et smil i øjet og et smittende beat. Når Steffen Brandt leverer sin pointer, er det med en udtale, der omhyggeligt smager på hvert enkelt ord. Man kan nyde hvert et sekund, men til forskel fra mange andre trubadurer, er der samtidig ren, rå og uforfalsket rock i de gamle drenge. Steffen Brandt er p.t. den mest spillede danske komponist. De seneste udgivelser er albummet Showtime fra 2011 og opsamlingsalbummet Bag Duggede Ruder fra 2012.

Partoutkortet til Rock i Mølleparken 2013 giver adgang til koncerten med TV-2. Det sælges frem til og med 31. januar for 695 kr., hvorefter det stiger til 745 kr. Fra 1. februar kan der købes billetter kun til TV-2 koncerten for 300 kr.

Support: Mellemblond

Med en række anmelderroste udgivelser, senest albummet ”Lysvågen” fra marts 2013, har Mellemblond gjort sig bemærket, som et af de mest originale og spændende bands på den nye dansksprogede scene. Mellemblond debuterede i 2008 med en rost selvbetitlet ep, der bl.a. indeholdt singlen “Ishånd”, som fik airplay på P3. På debutpladen ”Ude Af Mine Hænder” fra 2009 havde Nikolaj Nørlund taget producerrollen, og udgivelsen blev modtaget med stormende anmeldelser (fem stjerner i Berlingske, Gaffa og JP). Albummet blev især rost for sin rustikke rocklyd og poetiske tekstunivers. Pladen blev fulgt op af koncerter landet over og en Steppeulv-nominering som “Årets håb”.

I marts 2013 udkom Mellemblonds andet fuldlængdealbum, “Lysvågen”, på Tigerspring Records. Ligesom debutpladen blev også ”Lysvågen” særdeles godt modtaget. Soundvenue gav albummet fem stjerner, mens Politiken kvitterede med fire stjerner og blandt andet skrev; ”Mellemblonds sange fortjener i denne smukt gennemførte instrumentale scenografi at blive hørt af rigtig mange.” Bag Mellemblond står sanger og sangskriver Kristoffer Munck Mortensen, den faste producer Adrian Aurelius (The Raveonettes), og som et friskt pust er sangskriveren og produceren Mads Brinch (One Year From Home, 4 Guys From The Future) tilføjet det faste Mellemblond-hold, der også tæller toneangivende, yngre musikere som bassisten Jens Hein og trommeslageren Silas Tinglef (Howl Baby Howl).

Du er velkommen til at skrive til os...

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon


+45 61 27 48 73


E-mail

Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: