Kim Larsen & Kjukken
28. august 2009

Kim Larsen & Kjukken

28. august 2009 -


Kim Larsen spiller sammen med sit faste band, Kjukken, på Mølleparkens friluftscene. Det bliver en begivenhed for hele familien, med fædrelandssange i ny forklædning og gedigne rocknumre, som alle kan synge med på. Hyggeligt, på den fede måde og en lille smule kontroversielt, med en smøg i flaben.


Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

21:00

Kim Larsen under åben himmel i Sønderborg

Visse ting kan der ikke pilles ved. Kim Larsens status som vor nationale rockskjald er lige så urørlig som cigaretten i hans gavflab.

 Når han den 28. august giver koncert i Sønderborg, foregår det på Mølleparkens friluftscene, så han kan fyre godt op under både publikum og sig selv.



Kim Larsens fanskare er bredere end nogensinde. Fra stjernerocker i 60’erne udviklede han sig og rakte ud til alle danskere. Sammen med Kjukken, hans faste band gennem de sidste mange år, har han føjet nye, folkelige dimensioner til sin personlighed og til sit repertoire.

I 2001 udgav han den første del af trilogien Sange fra Glemmebogen med evergreens fra 50’erne, såsom Det var en lørdag aften og Mandalay. I 2008 rundede han samlingen af med en stribe Halfdan Rasmussen rim, godnatsange og melodier, som huskes med vemod af alle, der var barn dengang.



Få kunstnere spænder så vidt, at de kan fyre Rabalderstræde af det ene øjeblik for senere at synge Pjerrots sang til månen. Netop denne rummelighed er Kim Larsens store styrke, sammen med en stor ærlighed og respekt for vor fælles sangskat. Både den del Kim selv har frembragt, og den som er vor fælles arv.

Kim Larsen spiller dagen før sommerens Open Air Koncert, som Rock Team Ulkebøl og Kultur i Syd har valgt at flytte til de mere intime rammer i Mølleparken. Programmet til Open Air offentliggøres omkring den 1. februar, og bliver toppen af dansk musik.


Opvarmning: Pink Floyd Lovers

Lokal ”Pink Floyd” musik varmer op for Kim Larsen



Et lokalt orkester bestående af 4 herrer fra Sønderborg, som nærer en stor forkærlighed for Pink Floyds musik, sørger for god stemning i ventetiden, før Kim Larsen går på scenen. 
”Pink Floyd Lovers” vil med et akustisk set-up spille udtog fra de væsentligste albums ”Dark side of the Moon”, ”Wish you were here” og” The Wall”. Orkesteret har som trio med stor succes spillet ved ”ticket-release” for Roger Waters koncerten 2007. 
”Pink Floyd lovers” har eksisteret i godt 5 år. Anført af Jens Ole Pihl, sang, akustisk giutar og tenorsax, sammen med Lars Weiss Christensen, guitarer, pedal-steel. Begge er aktive i Sønderborgs rock'n'roll liv , med bl.a Loud Lovers og Whosnext. Bag trommerne sidder Palle Leick, som er aktiv på den lokale jazz scene. I dette forår har basist Lars Jespersen gjort kvartetten komplet.



Sætlisten vil være:


Breathe/Time


Money


Wish you were here 


Shine on you crazy diamond 


Another brick in the wall


Nobody home


Comfortbly numb

Du er velkommen til at skrive til os...

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon


+45 4034 4873


E-mail

Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: