D-A-D - Fast on Summer Wheels
31. august 2012

D-A-D - Fast on Summer Wheels

31. august 2012 -


Denne fredag kan du se frem til et brag af en koncert i i Mølleparken, Sønderborg. Partoutkortet omfatter ikke denne koncert, men giver dig 50% rabat ved indgangen. Læs mere herom på vor Facebook side.


Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

00:00

Fast on Summer Wheels 2012

D-A-D slipper rockdyret løs igen!

D-A-D leverede et brag af en koncert i Haderslev i foråret. Den gav dem mod på mere, så den 31. august vender de tilbage til Sønderjylland og spiller for et tusindtalligt publikum under åben himmel i Mølleparken, Sønderborg.



I efteråret udsendte D-A-D sit 11. album. Det rocker som altid og er et bevis på at spilleglæden og kreativiteten stadig er i top hos det legendariske danske rockband.
Efter en nyudgivelse følger altid en tour. Denne gang tager D-A-D vidt omkring til Tyskland, England, Frankrig, Italien, Tjekkiet, Schweiz, Ungarn, Finland, Sverige og naturligvis Danmark. 
Det høje energiniveau afspejles i tourens titlen ”Fast on Wheels 2012”. Kultur i Syd har sørget for at bandet også lægger vejen gennem Sønderjylland og giver koncert den 24. marts i Haderslev Idrætscenter.



Det nye album med titlen ”DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK.” er opkaldt efter bandet fordi de føler, de hermed er trængt helt ind til deres kerne. De 4 drenge spiller med en energi og begejstring, som om de lige har opdaget fænomenet rock and roll. 

Albummet er undfanget i små pauser under et heftigt turnéprogram. Intet har været forberedt hjemmefra, og alt er opstået i den upolerede dynamik mellem bandets medlemmer. Fordi de sideløbende med indspilningerne har optrådt på små klubber rundt om i Europa – uden lys og anden staffage – har de fået appetit på at stå skarpt frem som et rockdestillat uden bismag.

Første single, den rockede og bluesede ”I Want What She’s Got”, er allerede ude, og der venter mere fra samme skuffe. Såvel singlen som det kommende album repræsenterer nemlig en genforening med produceren Nick Foss, der tidligere har stået bag D‐A‐D hovedværker som ”No Fuel Left for the Pilgrims” og ”Everything Glows”.



- Nick elsker melodier, og dem har vi mange af denne gang. Og det er fedt, når hans popøre reagerer på vores hårdtslående sange, siger Jesper Binzer.



Laust Sonne bakker op: ‐ Rent produktionsmæssigt er den store forskel i forhold til de seneste albums, at vi lyder som en rockkvartet. Hverken mere eller mindre. Det er mere rent, stramt og kontant denne gang.

Du er velkommen til at skrive til os...

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon


+45 61 27 48 73


E-mail

Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: