Lars Lilholt Band
18-08-2012

Lars Lilholt Band

18-08-2012 -


Lars Lilholt Band vender tilbage til Mølleparken med nye sange og nye musikalske fortællinger i rygsækken. Han var god i Mølleparken i 2009, og han er endnu bedre i det nyrenoverede anlæg, med flere og bedre pladser samt kortere vej til ølteltene. Brug partoutkortet til at komme billigt ind.


Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

00:00

Lars Lilholt Band giver sommerkoncert i Sønderborg

Lars Lilholt havde udvalgt Mølleparkens friluftsscene i Sønderborg, da han i 2010 spillede på kun 8 spillesteder i Danmark. Her fandt han, at rammerne var optimale og gav mulighed for den fine publikumskontakt, som er forudsætningen for at hans intime og meget nærværende spillestil kan lykkes til fulde. Koncerten blev et brag af en succes i 2010, og med det nyistandsatte anlæg i Mølleparken vil niveauet kunne hæves yderligere, når Lars Lilholt Band kommer til Sønderborg igen i august 2012. Lilholts intense sange, indtrængende lyrik og bandets vellykkede arrangementer vil gå op i en højere enhed for det trofaste publikum, de gennem årene har samlet omkring sig. Flere end 21 CD udgivelser er det blevet til siden 1982, men det er især foran et levende publikum, bandet kommer til sin ret. Som en moderne trubadur afspejler Lilholt gavmild og givende den tid han befinder sig i.

I 2010 udgav han dobbelt albummet ”Dalton var her”, og i 2011 singlen ”Et Folk, et Menneske”, som er en stadig aktuel kommentar til frihedshungrende folk, der tager kampen op mod diktatorer og religionernes tyranni. For godt et år siden udkom Lars Lilholts selvbiografi "Drømme og Dæmoner". Den gik direkte ind på bestsellerlistens førsteplads og er i modsætning til de fleste andre biografier skrevet af hovedpersonen selv. ”På scenen var min fornemmelse og timing fantastisk, men i privatlivet var alt kaos”, skriver Lars Lilholt i biografien. For at blive et helt menneske tvang han sig til at være åben og ærlig i alle forhold, for derved at give kreativiteten fuldt løb samtidig med at dæmonerne blev jaget på flugt. Resultatet af denne personlige udvikling er en musik og en lyrik, som er enestående i sin dybde og intens og dragende af natur.

Lars Lilholts publikumstække er så overbevisende, at Kultur i Syd, som arrangerer koncerten, satser på at kunne udnytte kapaciteten fuldt ud i Mølleparken den 18. august og skabe en rigtig publikumsfest. Partoutkortet er en form for sæsonkort med samlerabat. Det giver adgang til denne og 3 andre koncerter for et samlet beløb på maksimalt 700 kr. Der er gevinst til de hurtige, for de første 1.000 kort sælges for kun 500 kr. stykket.

 

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Jes:    +45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Ringridervej 89
6400 Sønderborg

CVR.nr.: 28065221

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: