TV2
24-03-2011

TV2

24-03-2011 -


Verdens Lykkeligste Band, TV2 med Steffen Brandt ved mikrofonen, giver koncert i Frihedshallen på Idrætshøjskolen i Sønderborg.


Sted

Koncerten starter

00:00

TV2 i Sønderborg 

Steffen Brandt og TV2 er dansk når det er bedst. De samler både ung og gammel, såvel som alsingere og dem fra fastlandet, når de giver koncert i Sønderborg.

TV2 har spillet sammen i 29 år og har kaldt sig selv for Danmarks kedeligste orkester. Det er sandt nok, at de aldrig smadrer guitarer og skaber dramatik. Til gengæld er de ret musikalske, sarkastiske grænsende til det sublime og altid i kontakt med tidsånden. Det er nok grunden til bandets vedvarende succes. De tager på den mest underfundige måde danskheden op til debat og taler til vort intellekt. Som de selv sagde det i starten af deres karriere: Vort udtryk er uløseligt forbundet med en speciel og ikke helt rask form for humor. Ingen udtalelse fra TV2 uden et glimt i øjet.

Når Steffen brandt afleverer sin pointer, er det med en udtale, der omhyggeligt smager på hvert enkelt ord. Man kan nyde hvert et sekund, men til forskel fra andre trubadurer er der også ren og uforfalsket rock i de gamle drenge. Trods den bagvedliggende alvor forstår TV2 at lave en fest ud af det. De når helt ud i krogene og få alle med på deres ture gennem deres samfundskritiske, men kærlige ballader.

Steffen Brandt er p.t. den mest spillede danske komponist. De er netop gået i studiet igen for at indspille et nyt album, som ventes ude i foråret, og de har omsider ændret selvopfattelse og kalder sig nu for Verdens Lykkeligste Band. Det er godt gået efter så mange år sammen - 4 år efter deres sølvbryllup.

S H O W T I M E – Nyt album fra TV-2

Den 14. februar udsender TV-2 sit længe ventede nye album, Showtime. Over 3 år er der gået siden bandet lagde gaderne øde med deres seneste success, “For dig kunne jeg gøre alting”. I mellemtiden har bandet turneret ivrigt og været flittig gæst på landets festivaler. TV-2 sluttede af lørdag på årets Skanderborg festival med et brag af en koncert, som også indeholdt gæstebesøg af blandt andre Ufo og Yepha. Sammen gav de Ufo´s seneste hit “Fallit” og en forrygende crossover udgave af “Be-bab-a-lu-la".

2011 er året hvor det lykkelige orkester fra Aarhus (nu med dobbelt A) kan fejre deres 30 års jubilæum. Og det gør de, ikke ved at se tilbage, men ved at se frem og udsende et nyt og stramt komponeret album med 11 nye sange om livet døden og kærligheden. Og bandet er ikke bange for at tage fat og se tiden i øjnene.

"På det nye album giver vi os selv og kærligheden et tiltrængt reality tjek. Vi kigger lige på hvad det er for nogle vilkår vi byder hinanden i jagten på den ultimative frihed, selvudfoldelsen og den evige frygt for at gå glip af noget. Altid med jeg´et ubeskedent i centrum: Se mig, hør mig, bekræft mig. Ellers ER jeg ikke!, fortæller Steffen Brandt om det kommende album."

F.eks. hedder det i sangen “Som i himlen”: Jeg kender dig som hende der tror at det man gir er det man får Det er business - det er ikke kærlighed!

Musikalsk har bandet valgt at fortsætte samarbejdet med Thomas Troelsen i jagten på den ultimative popsang. Sangen der tør være sit omkvæd bekendt og ikke er bange for at presse pop-formen til det yderste. Der må godt være mening i galskaben. Ikke for absolut at liste et budskab ind af bagdøren, men fordi popsangens natur er at forløse.

Udover det kontinuerlige samarbejde med Thomas Troelsen, er der på Showtime indledt et nyt bekendtskab med Frederik Thaae hvis whereabouts i og omkring indie scenen inspirerede bandet til at opsøge udfordringen.

Mens disse linier læses er bandet i fuld gang i studiet, med at lægge sidste hånd på værket. Og de synes undtagelsesvist selv at de har fat i den lange ende.

Under mottoet: “Hvis ikke du danser med ulven, danser ulven med dig” er bandet klar til at sende et modigt udspil på gaden som markerer selve showtimes præmis: Valg er noget du tager og ikke noget du overlader til andre. Lidt ligesom ude i det virkelige liv.

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Jes:    +45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Ringridervej 89
6400 Sønderborg

CVR.nr.: 28065221

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: