Rock i Mølleparken 2019
20-06-2019

Rock i Mølleparken 2019

20-06-2019 - Billetsalg starter: 23-11-2018 kl.10:00


Partoutkort til 13 koncerter i Mølleparken, Sønderborg, i juni og august 2019
Kun få tilbage!


Pris

850 kr. Første 4.300 er solgt. Stiger til 950 kr. når der er solgt 4.500.

Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

20:00

Sommerens koncerter på partoutkortet til Mølleparken i Sønderborg


”Rock i Mølleparken” har gennem en årrække udviklet sig til et tilløbsstykke, som der knyttes meget store forventninger til hos det sønderjyske koncertpublikum. 2018 sæsonen var ingen undtagelse – den fik klokkerne til at ringe både hos publikum og arrangøren, Kultur i Syd.

Programmet for den kommende sæson foreligger nu, så salget af partoutkort kan gå i gang den 23. november og få del i julehandlen. Partoutkortet giver adgang til samtlige koncerter i sommer-programmet, og er en populær julegave.

Koncerterne lægges traditionen tro i juni og august måneder, idet juli for mange vil være en ferie-måned. I juni 2019 er der rift om weekenderne, idet flere arrangører har meldt ud med populære arrangementer. For at undgå dato-sammenfald vil der i juni være én koncertweekend med Rock i Mølleparken. Den er til gengæld udvidet til at række over 3 dage med fest og musik. I august vil der som de andre år være 2 koncert-weekender med i alt 8 koncerter.

Sæsonen åbnes med at brag, når den altid populære Rasmus Seebach går på scenen torsdag, den 20. juni. Stemningen vil stadig være på toppen fredag, den 21. juni, når Dodo & the Dodos øser ud af deres mange hits, som huskes og elskes af et meget bredt publikum. Aftenen sluttes af med Queen Machine, som på manges opfordringer vender tilbage til Mølleparken og folder sit fantastiske show ud.

Åbningsweekenden fuldendes med to koncerter lørdag, den 22. juni. Først med Jonah Blacksmith, som leverer deres Filmkoncert. Her går filmens billeder og handling op i en højere enhed med levende musik og giver en helt ny oplevelse af begge medier. Derefter runder det legendariske, britiske band 10CC aftenen af.

Der skal en lang og stille juli måned til at køle Mølleparken ned igen efter denne fantastiske åbningsweekend. Den 16. august går det løs igen, når Johnny Madsen Band fyrer op under publikum med en af deres solide rock-koncerter, hvor de går lige til stålet: ”1,2,3,4 spil!” – og det gør de så. Resten af aftenen er der stjernedrys fra Genesis, når den tidligere forsanger i Genesis, Ray Wilson, giver koncert med titlen: Genesis Greatest.

Lørdag, den 17. august slås der nye toner an med rapperen Gilli. Han omtales som ”Det, de unge vil ha’!”. Det får de så i rigt mål, ikke mindst når rapperen Kesi fortsætter i samme spor ved at bringe Nørrebro til Mølleparken for en aften. Han gjorde sig først bemærket med singlen ”Slem Dreng” og har siden været en central del af det danske rap miljø.

Sæsonens sidste weekend i Mølleparken byder på lutter solide, danske navne. Fredag, den 30. august går Søren Huss på scenen først, efterfulgt af Tina Dickow. Hun har spredt begejstring i Mølleparken flere gange før, og de to bevæger sig i samme musikalske univers, med dybe tekster, lækre melodier og blødt rockende rytmer.

Rasmus Walter runder sæsonen i Mølleparken af den 31. august med en koncert, inden den nye stjerne på den danske poprock-himmel, Jacob Dinesen, lukker og slukker med sikker hånd og høj stemning.

Rock i Mølleparken er blevet sværvægteren i den række af arrangementer, som Kultur i Syd har stået for i Haderslev, Sønderborg og Augustenborg gennem de sidste 14 år. Kultur i Syd er en forening, der bakkes op af et bredt udsnit af sponsorer i Sønderborg og Haderslev. Den bæres frem af et stort antal frivillige, som med højt humør og entusiasme håndterer alle de praktiske opgaver.

Både sponsorer og frivillige glæder sig til at byde velkommen til en ny sæson i Mølleparken, Sønderborg, som af mange bands er udnævnt til Danmarks bedste friluftsscene.

Program:

20/6           Rasmus Seebach
21/6           Dodo & the Dodos & Queen Machine
22/6           Jonah Blacksmith Filmkoncert & 10CC
16/8           Johnny Madsen Band & Ray Wilson – Genesis Greatest
17/8           Gilli & Kesi
30/8           Søren Huss & Tina Dickow
31/8           Rasmus Walter & Jacob Dinesen

Andre informationer

Billetsalget starter: 23-11-2018

Dørene åbner: 17:00

Billetsalg: billetsalg.dk

Køb billet

Billetstatus: Kun få billetter tilbage

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Jes:    +45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Ringridervej 89
6400 Sønderborg

CVR.nr.: 28065221

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: