Dato:
Sted:
Pris:
Billetsalg starter:
Dørene åbner:
Koncerten starter:
Ingen kan få taget over en koncerthal til at løfte sig højere end Carpark North, og under åben himmel kan de spille helt op til stjernerne. Det kan man opleve, når Carpark North rocker i Mølleparken den 1. juni.
Det er 18 år siden Morten Thorhauge, Lau Højen og Søren Balsner stiftede Carpark North i Århus. Succesen tog fart, da nummeret Transparent and Glasslike i 2004 blev valgt som Årets Hit ved Danish Music Awards. Samme år scorede de hele 4 Gaffa priser i kategorierne Årets Danske Band, Årets Danske Album, Årets Danske Hit og endelig Årets Danske Livenavn. Det var et solidt gennembrud, som en gang for alle slog Carpark Norths navn fast.
Efter de første hektiske år, har de hævet niveauet yderligere og udgivet en række gennemarbejdede albums, som giver dem et stort og varieret bagkatalog at trække på ved deres koncerter. Seneste album med titlen Hope er netop udgivet. Det adskiller sig fra de øvrige ved som det første at indeholde numre på dansk.
Det nye album rummer 10 meget varierede sange med masser af typiske Carpark North kontraster, som spænder fra den electro-rockede Raise Your Head – hvor trommeslager Morten Thorhauge beviser, hvorfor Carpark North er et landets mest hårdstlående livebands – til de oplagte dansenumre som Feel So Real og Right Where I Want.
Det ligger i Carpark Norths natur at gøre, hvad de har lyst til, lege med mulighederne og aldrig blive forudsigelige. I Mølleparken vil Carpark North tage afsæt i deres fundamentale signaturhits, men hvad der derefter sker vil sikkert kunne overraske. Der bliver noget gammelt og noget nyt, men næppe noget lånt. Carpark North kan nemlig selv.
Adresse
Kultur i Syd
Mølleparken 4
6400 Sønderborg
Eventmanager – Ida Ketelsen Hansen
Telefon: +45 2190 9880
Direktør – Jes Johansen
Telefon:+45 4034 4873
Vi bruger cookies for at får vores side til at fungere og for at give dig den bedste oplevelse. Du bestemmer naturligvis selv om du ønsker at give tilladelse til alle cookies, eller kun de strengt nødvendige.