Dato:
Sted:
Pris:
Billetsalg starter:
Dørene åbner:
Koncerten starter:
Lukas Graham er et af tidens hotteste bands. De kan noget med deres musik og med publikum, som få andre kan. De er helt fremme i skoene og fulde af energi, på den fede måde.
Dette er grunden til den succes, som ramte bandet straks de i 2012 lancerede deres debut album ”Lukas Graham”, og som bærer dem videre med opfølgeren fra i sommers med samme titel og motiv, denne gang i blåt.
Hør dem spille “Happy Home”, “Mama Said”, “Strip No More” og deres andre hits, som de ryster ud af ærmerne, mens de blander hiphop, soul og funk, som kun de kan det.
Trods deres unge alder, er det et godt sammenspillet band vi kommer til at opleve ved koncerten i Sønderborg. Mest fremtrædende er 27 årige Lukas Graham Forchhammer, som er sangskriver og forsanger, men som foretrækker betegnelsen ”entertainer”.
Lukas blev først kendt som Grunk i ”Krummerne”, men selv om han er et multitalent, har musikken altid inspireret ham mest og drevet ham fremad. Stemmetræningen fik han som medlem af Københavns drengekor og evnen til at omgås mennesker fik han via sin opvækst i Christiania. Når han står på scenen med sine gamle venner ved instrumenterne går det hele op i en højere enhed, med rytmiske kompositioner, gode melodier og dybe tekster.
Bandet holdt lav profil, da de forud for lanceringen af deres blå album sneg sig til Los Angeles og indspillede det i al hemmelighed. Men når de turnerer, er det med fuld skrue på både musikken og charmen.
Lukas forklarer det ganske enkelt:
”Målet er at få alle, der er med, til at grine, danse og græde. Alt sammen på under én time. Men mest af alt håber jeg, at det skinner igennem hvor meget vi alle brænder for og elsker det vi laver, og hvorfor vi laver det.”
Succesen rækker allerede langt ud over Danmark, med både radiohits og koncerter i det meste af Europa. Alligevel holder Lukas Graham sig nede ved jorden, og undgår den arrogance, der nemt kommer til at præge andre unge stjerner med pludselig succes. Dette kommer af den selvsikkerhed man får, når man er god til det man gør og har det sjovt samtidig.
Opvarmningen leveres af Scarlet Pleasure, som har gjort sig bemærket med en stribe R&B baserede hits som ”Under the Palmtress”, ”Windy”, ”The Strip” og ”Heat”.
Adresse
Kultur i Syd
Mølleparken 4
6400 Sønderborg
Eventmanager – Ida Ketelsen Hansen
Telefon: +45 2190 9880
Direktør – Jes Johansen
Telefon:+45 4034 4873
Vi bruger cookies for at får vores side til at fungere og for at give dig den bedste oplevelse. Du bestemmer naturligvis selv om du ønsker at give tilladelse til alle cookies, eller kun de strengt nødvendige.