Dato:
Sted:
Pris:
Billetsalg starter:
Dørene åbner:
Koncerten starter:
Albertslund-trioen, Suspekt er klar til at skabe en fest af dimensioner! Trioen bestående af Bai-D, Klamfyr og Rune Rask har for længst cementeret sig som et af Danmarks bedste live-navne, så du kan godt begynde at glæde dig. Siden begyndelsen har Suspekt konstant skubbet til grænserne. Når de indtager scenen, skaber de en intens koncertoplevelse, hvor publikum er med fra første beat. Deres lyrik er konstant og beskidt, deres lydbillede er knivskarpt – og energien er intet mindre end eksplosiv.
I 2023 indtog Suspekt for første gang parken med mantraet om at skabe en folkefest, der hylder folket i alle farver og afskygninger – på tværs af generationer og sociale lag. Denne aften handlede om at hænge fordomme og bekymringer i garderoben og slippe sig løs i fællesskab og ekstase. Et mantra, de stadig lever efter, hver gang de står på scenen og bliver ét med deres publikum. Siden debuten har Suspekt udgivet 8 studiealbums og leveret hits som Proletar, Kinky Fætter, Gonzo – og senest København og Tænker Ikke På Andre, som har domineret alle hitlisterne
Kesi er en af Danmarks største hiphop-profiler og han bliver ved med at sætte nye standarder. Kesi har for længst bevist, at han kan levere både klubhits, følsomme øjeblikke og generational anthems, og han står i dag som en central skikkelse i dansk musik.
Med et bagkatalog fuld af tracks såsom “Bipolar”, “Blå himmel” og “Mamacita” der har sat sig fast på toppen af hitlisterne, og et ry for at skabe uforglemmelige live-oplevelser, er Kesi garant for fællessang, energi og en fest uden sidestykke. Dette beviste han til sin Royal Arena koncert der endte som en brandvarm fejring af ikke blot rapperens egen succes, men af dansk rap som helhed. Når han indtager sommerens festivaler, kan publikum se frem til et show, hvor nye bangers og tidløse klassikere smelter sammen – leveret med den selvsikre tilstedeværelse, der har gjort ham til en af landets mest markante artister.
Kort sagt: Kesi er soundtracket til en generation, og hans koncert bliver et af de øjeblikke, man ikke vil gå glip af til sommer.
Mumle har denne sommer spillet over 40 danske festivaler og væltet scenerne med hits som “Det Modsatte”, “Hvor Solen Ik’ Skinner” og “Hele Vejen”. Bag Mumle står 21-årige Julia Kathrine Hansen fra Haderslev, nu bosat i Viby ved Aarhus. Hun er en ægte ridepige, og mange af hendes sange bliver til i stalden – et frirum, hvor tanker og følelser får frit løb.
Mumle er den lille, ærlige stemme indeni os alle – hverken høflig eller pæn, men hudløst ærlig. Hendes musik er humoristisk, relaterbar og fuld af selverkendelse og selvironi. Inspirationen kommer fra hendes hverdag, veninder, samtaler og de sjove stereotyper, hun møder i tv-serier og på nettet. Som barn elskede Julia at synge, men janteloven holdt hende tilbage. Først i 2021, mens hun kedede sig på handelsskolen, genfandt hun musikken via YouTube-backingtracks – og opdagede sit talent for sangskrivning. Efter et blik på sine karakterer tænkte hun: “Jeg skal være popstjerne
Kind mod Kind er en ny dansk gruppe bestående af fem fyre i starten af 20’erne, der efter at have lavet musik sammen i en håndfuld år, nu har fået hul på et musikalsk univers, der er helt deres eget. Et univers fyldt med kontraster, hvor forsangeren Julius’ inderlige falset danser henover mørke elektroniske produktioner, som på samme tid er dansevenlige og eftertænksomme. Fælles for alle sangene, er en storladen, næsten cinematisk stemning, som giver lytteren en følelse af at tænke tilbage på minder, som de ikke har haft endnu.
Kind mod Kind er resultatet af gruppens stærke, mangeårige fællesskab som både venner og musikere. Det er sammenspillet fælleskab, musikalsk diversitet og umiddelbar poplyrik pakket ind i pumpende melankoli, der også gør Kind mod Kinds live-optrædener til en unik, underholdende og uforglemmelig oplevelse, der særligt egner sig til festen der venter, så snart solen er gået ned.
Rune Rask er en af Danmarks mest etablerede og prisvindende producere – hjernen og hjertet bag nogle af landets største hiphop-oplevelser. I 2021 debuterede han med det instrumentale konceptalbum Rune Rask, hvor han inviterede lytteren ind i en eksotisk lydverden, dragende og fantasifuld. I 2023 fulgte han op med albummet Face Yourself, med singlen Ibiza Boyz, der bevæger sig fra arpeggio-eufori til synth-rave, og viser hans evne til konstant at udfordre og forny sit musikalske udtryk.
– “Jeg har skrevet og produceret for andre i over 20 år, men nu udforsker jeg, hvem jeg selv er som kunstner. Musikken vælter ud som en uendelig historie, og det uventede definerer mig,” siger Rune Rask. Med Face Yourself åbner han endnu engang døren til sin kreative verden og inviterer lytteren til at træde ind og møde sig selv gennem hans musik.
50 år efter debutalbummet er Shu-bi-dua stadig et levende fænomen. Under navnet Shu-bi-dua 2.0 drager bandet igen ud på sommerturné i 2025 med en stærkt rutineret besætning. Ud af de 16 medlemmer, der gennem tiden har været en del af Shu-bi-dua, er tre fortsat aktive: Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup. De fører arven videre sammen med B-Joe Johansen, Rasmus Schwenger og Flemming Olsen – og spiller de elskede klassikere i nye, rockede versioner.
“Det er en kæmpe glæde – måske større end nogensinde – at møde både gamle fans og deres børn og børnebørn,” siger medstifter Michael Hardinger. “At kunne holde Shu-bi-duas musik i live efter mere end et halvt århundrede, og samtidig opleve at nye generationer synger med på vores sange, er helt særligt.” Med 50 år på bagen er Shu-bi-dua 2.0 et vidnesbyrd om tidløshed og energi, der stadig kan fylde spillestederne med både nostalgi og ny musikalsk gnist.
Handicap / Kørestol med gratis Ledsager med Gyldigt ledsagerkort
Kontakt Billettens Callcenter på 70 20 20 96 mandag, onsdag og torsdag kl. 10.00 – 16.00 – tirsdag og fredag kl. 10.00 – 15.00.

Vi bruger cookies for at får vores side til at fungere og for at give dig den bedste oplevelse. Du bestemmer naturligvis selv om du ønsker at give tilladelse til alle cookies, eller kun de strengt nødvendige.