Queen machine og Rasmus Madsen

Queen Machine og Rasmus Madsen

Glæd dig til en rock aften med gode klassikere.

Dato:

19-06-2026

Sted:

Mølleparken

Pris: 

Kr. 450

Billetsalg starter:

14-11-2025 10:00

Dørene åbner: 

Kl. 18:00

Koncerten starter: 

Kl. 20:00

Queen Machine

Oplev Europas bedste hyldest til Queen

I mere end et årti har Queen Machine begejstret publikum i ind- og udland med deres formidable hyldest til Queen – et show fyldt med energi, spilleglæde og kærlighed til rockens mest ikoniske sange. Med hits som Bohemian Rhapsody, We Will Rock You og Don’t Stop Me Now leverer de et storladent, visuelt festfyrværkeri med lys, konfetti og spektakulære kostumer.

Bandets professionalisme og respekt for arven efter Freddie Mercury skinner igennem, båret af den karismatiske forsanger Bjarke Baisner, der med kraft og nærvær løfter Queens sange ind i nutiden.

Queen Machine har spillet over 700 koncerter verden over – fra Danmark til USA og Storbritannien. I 2024 høstede de stor succes med deres symfoniske turné sammen med Danmarks Underholdningsorkester, der samlede over 28.000 publikummer og tre udsolgte shows i DR Koncerthuset.

I 2025 fortsætter succesen, når Queen Machine fejrer 40-årsjubilæet for den legendariske Live Aid-koncert med endnu en storslået turné. En aften med Queen Machine er en oplevelse, du ikke må gå glip af – ren rockmagi med hjertet i centrum.

Rasmus Madsen

MADSEN – rockarven lever videre

I største kærlighed til Johnny Madsens musik og poesi træder sønnen Rasmus Madsen nu frem på scenen sammen med nogle af dansk rockmusiks tungeste navne. Bandet MADSEN spiller rå, autentisk rock’n’roll fra Thyborøn – på faderens vilje, publikums nåde og bandets udelte begejstring.

Da Rasmus i efteråret 2024 modtog Rockakademiets hæderspris på sin fars vegne og spillede et par af de største hits med bl.a. Knud Møller, var publikum ikke i tvivl: ”Han lyder sgu da ligesom sin far.” Reaktionen satte gang i tanken om, at musikken skulle leve videre – også uden Johnny selv.

”Min far sagde til mig: Det er vidunderligt at tænke på, at min musik nu skal rejse videre,” fortæller Rasmus Madsen, der selv er blandt landets ypperligste guitarister. Nu vender MADSEN tilbage til landets største scener – med sange, sjæl og spilleglæde i behold. ”Vi tager ud på min fars vilje, på jeres nåde og på vores begejstring,” siger Rasmus. ”Jeg vil fortsætte, hvor min far slap – og møde det publikum, der bar ham frem.”

Spillested:

Handicap / Kørestol med gratis Ledsager med Gyldigt ledsagerkort
Kontakt Billettens Callcenter på 70 20 20 96 mandag, onsdag og torsdag kl. 10.00 – 16.00 – tirsdag og fredag kl. 10.00 – 15.00.

Hovedsponsorer