Magtens Korridorer med Turboweekend
17-08-2012
To af tidens hotteste live band fyrer op under publikum i Mølleparken, hvor de intime rammer giver garanti for højt humør og flot stemning.
Sted
Mølleparken, Sønderborg
Koncerten starter
00:00
Magtens Korridorer med Turboweekend
To af tidens store danske live bands udfordrer publikumi Sønderborg, som kan få adgang med det nye partoutkort.
Magtens Korridorer har på få år manifesteret sig som et af de helt store bands på den danske musikscene. Specielt ansigt til ansigt med publikum træder de i karakter og giver koncerter, der altid udvikler sig til en fest. Med sig har de et band, som gang på gang omtales som Danmarks suverænt mest underholdende live band, Turboweekend. Tilsammen er disse to bands en to-trins raket, som kan vække de døde og skabe en intens fest. I Mølleparkens intime rammer med den kvikke betjening ved fadølshanerne er der garanti for højt humør og flot stemning.
I efteråret udgav Magtens Korridorer sit nye album ”Imperiet Falder”, som er det femte i rækken siden 1998. kompositionerne har som regel et socialrealistisk indhold, der maner til eftertanke, men musikstilen er ukompliceret rock med en udadvendt, dynamisk sceneoptræden. Magtens Korridorer har efterhånden givet en del koncerter i Sønderjylland og opbygget en solid fanskare. Nu er de parate til at invitere indenfor i Mølleparken hvor betingelserne er optimale.
Turboweekend var allerede et varmt navn i København, da de i 2007 spillede ved Roskilde Festivalen og med ét blev landskendte. Debutalbummet et par måneder senere skabte sammen med ryet som det ultimative live band grundlaget for, at bandet året efter tog P3 Guld og blev nomineret til ”Årets Nye Navn” ved Zulu Awards. Men det står fast, at Turboweekend først og fremmest er et live band. Til dato har de spillet ved hele 24 store festivaler i ind- og udland.
Partoutkortet giver adgang
Magtens Korridorer var den sidste overraskelse på Kultur i Syds nye partoutkort. Kortet omfatter nu 4 koncerter med navnene Rasmus Seebach, Kim Larsen, Lars Lilholt, Magtens Korridorer, Turboweekend. De første billige partoutkort er udsolgt. Prisen er nu 600 kr., indtil den stiger til 700 kr., når de første 2.000 kort er solgt.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: