Kim Larsen & Kjukken
26-06-2015
UDSOLGT - Kim Larsen & Kjukken vender tilbage til Mølleparken med en sommerkoncert under åben himmel. Trommeslageren er ny. Alt andet ved det gamle. Koncerten er med på partoutkortet.
Sted
Mølleparken, Sønderborg
Koncerten starter
20:00
Kim Larsen & Kjukken i Sønderborg
Kim Larsen er en mand af folket. Han kan ikke undvære kontakten med publikum og turnelivet, og i 2015 er Kim Larsen & Kjukken igen tilbage på sommerscenerne i Skandinavien. Sammen vil de turnere i Danmark, Norge og Sverige, og ser som altid frem til at møde publikum under åben himmel.
Når Kim Larsen & Kjukken den 26. juni giver koncert i Sønderborg, foregår det på Mølleparkens friluftsscene. Her er der god plads til fanskaren, som er større og bredere end nogensinde. Larsen lyder altid som Larsen, men ikke desto mindre har han udviklet sig musikalsk med et sikkert øje for, hvad hans store stampublikum forventer af ham. Få kunstnere spænder så vidt, at de kan fyre ”Rabalderstræde” af det ene øjeblik for i det næste at synge ”Pjerrots sang til månen”. Netop denne rummelighed er Kim Larsens store styrke.
Kjukken, som Kim Larsen samlede i Odense i 1995, består af Karsten Skovgaard på guitar, Jesper Haugaard på bas og Jens Langhorn på trommer. Karsten har været med siden starten i 1995 og er Kims ”sideman”. Jesper kom til i 2003 mens Jens er ny mand ved stikkerne. Han har tidligere spillet med bl.a. Fielfraz.Ved siden af solo plader har Kim Larsen sammen med Kjukken udgivet ikke mindre end 9 album og 2 koncert-DVDer. Seneste udgivelse er albummet ”Du Glade Verden”, som udkom i november 2012.
Arrangementet med Gnags og Tøsedrengene er første koncertaften på partoutkortet til Rock i Mølleparken 2015. Kultur i Syd har i den kommende sæson lagt endnu et lag på sit sæsonkort, som er vokset i omfang og kvalitet år for år. Den store renovering og udvidelse, som friluftsscenen gennemgik sidste vinter, har yderligere forstærket den positive udvikling.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: