Teaterkoncerten Gasolin'
27-01-2011

Teaterkoncerten Gasolin'

27-01-2011


Genhør nogle af de største Gasolin' hits på Harmonien i Haderslev. 
"Teaterkoncerten Gasolin’" , som blev uropført på Dr. Dante i 1994, gæster Sønderjylland igen efter utallige genopførelser for fulde huse. 
Det er Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø der står bag opførelsen, som har Kim Larsens fulde opbakning.


Sted

Harmonien Haderslev

Koncerten starter

00:00

Sangene fra Teaterkoncerten Gasolin' kan nu opleves på Harmonien

Teaterkoncerten Gasolin fra Gasværket kan nu opleves i koncertversionen, når den succesrige forestilling endnu engang skal på Danmarksturné. Der er premiere den 20. januar 2011 i Herning, og derefter spiller den fire uger frem i Danmark og Sverige.

Midt i halvfemserne lavede Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø verdens første teaterkoncert. En teaterkoncert der var baseret på Gasolins fantastiske sange. Efter at Kim Larsen havde sagt "go ahead" åbnede teaterkoncerten Gasolin’ på Dr. Dante i 1994. Konceptet var helt nyt, og ingen vidste med sikkerhed, hvordan det ville gå.

Det blev en kæmpe succes. Teaterkoncerten Gasolin’ spillede to sæsoner for fulde huse på Mungo Park. 12 år efter kunne danskerne se eller gense Cederholm og Bjerkø´s banebrydende teaterkoncert på Østre Gasværk Teater. Og genopsætningen blev en kæmpe succes: Fra 7. oktober 2006 og frem til 28. februar 2007 spillede teaterkoncerten 116 gange for i alt 94.307 publikummer.

I efteråret 2008 blev teaterkoncerten så hevet ud på turné i hele landet ved 14 forestillinger i en speciel turnéversion med samme medvirkende og musikere som på Østre Gasværk. Her leverede Louise Mieritz, Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen, Troels Lyby og Mark Linn suveræne præstationer iklædt fantastiske kostumer. Musikerne Boi Holm, Thorbjørn Appehl, Thomas Duus, Christian Hougaard og Peter Hellemann leverede ligeledes deres ypperste. Kostumerne, musikken og de dejlige sange er de samme som på Østre Gasværk, men turnéversionen har endnu mere fokus på de nye fortolkninger af Gasolin’-sangene uden teaterkulisser og rekvisitter - fortolkninger, der nærmest har fået selvstændig klassikerstatus.


Senest har Nikolaj Cederholm i samarbejde med brødrene Hellemann arrangeret teaterkoncerten ”Come Together”, som er baseret på sange fra The Beatles. Forestillingen opføres, ligesom Gasolin Teaterkoncert gjorde, på Gasværket, og har ligeledes været en kæmpe succes. ”Come Together” spiller i alt i 4 måneder - hver dag med fyldte sale. Således passerede billetsalget allerede tidligt 80.000 solgte billetter. Blandt de medvirkende er Jimmy Jørgensen, Lotte Andersen, Mark Linn og flere andre, der også er med i Gasolin Teaterkoncert.

Gasolin Teaterkoncert er noget helt specielt og har været så stor en succes, at alle de medvirkende har sagt ja til at drage på turné med koncertversionen endnu engang. ”Kvinde min”, ”Rabalderstræde”, ”Hva' gør vi nu, lille du?”, ”This is My Life” og mange flere af Gasolins kendte og fantastiske sange kan således opleves igen i de fremragende versioner. Dette sker i løbet af januar og februar 2011, hvor teaterkoncerten spiller i alt 15 gange rundt i landet.

Nikolaj Cederholm om teaterkoncerten Gasolin’ dengang og nu:

”På trods af mange velmente råd om det modsatte, besluttede vi os for 15 år siden for at forsøge os med en forestilling baseret på Gasolin’s sange.

Ikke at vi anede noget som helst om, hvordan en Gasolin’ forestilling ville komme til at se ud, men vi vidste, hvad vi gik efter. Vi gik entydigt efter at gøre sangen til det afgørende element midt i en dramatisk kontekst. Hvilket bare betyder, at vi ikke ville lave sange, som var underlagt en handling sådan som i en traditionel musical. Det er på sin vis, ligesom en ballet eller en opera undertiden kan være det, befriet for handling, for i stedet udelukkende at hengive sig til musikken, til følelsen.

Når nu vi vender tilbage til stoffet igen, så er det for at gentage os selv. Repetere hvad vi lavede og opdage, hvordan vi har ændret os som mennesker og som kunstnere i forhold til netop de sange. Danmark anno 1994 findes ikke mere, tiden er en anden, og gentagelsen vil uvægerligt føre til noget helt andet i 2008.”

Om musikken:

I 1994 var Kåre Bjerkø den musikalske administration bag Teaterkoncerten Gasolin’. I den aktuelle version er det Peter Hellemann, der står for arrangementet - af og til med Kåre Bjerkøs kommentarer hvisket ind fra sidelinien.

Hos Gasolin’ foregår sangene typisk et kulørt sted fuld af en masse skæve typer. I Kåre Bjerkøs omfortolkninger har sangene fået et andet fortegn, en anden ramme, end den de oprindeligt havde - i et mere ensomt og eftertænksomt univers.

”Blaffersangen er et godt eksempel på, hvordan sangene har ændret karakter”, siger Peter Hellemann. ”I Gasolin’s version handler ”Blaffersangen” om en blaffer, der går lidt træt på vejen og gerne vil hjem. I teaterkoncert-udgaven er sangen kørt helt ud på kanten af vores eksistens, fordi den fremføres af en hjemløs karakter. Det giver sangen en stor alvor, og sådan synes jeg gennemgående, at Kåres fortolkninger formår at krænge sjælen ud af sangteksterne”.

Om kostumerne:

Nikolaj Cederholm og kostumedesigner Anja Vang Kragh startede deres samarbejde i sæsonen 2005 hvor Anja stod for kostumerne i Østre Gasværks forestilling ”Verdenshistorien”.

Om sine kostumer til Teaterkoncerten Gasolin’ siger Anja Vang Kragh: ”Mine kostumer er en slags fusion mellem showgirls med lange øjenvipper og fjerhatte og rå arbejdere i olietøj. Vi var fra starten enige om at sparke den gamle opsætning ud i en ny tid. Samtidig var der nogle essenser, vi gerne ville bibeholde. Det rå udtryk får nu ikke lov til at stå alene. Jeg elsker fusioner af stilarter for eksempel Balletpiger i store støvler.”

Instruktør: NIKOLAJ CEDERHOLM
Arrangør: KÅRE BJERKØ
Co-arrangør: PETER HELLEMANN
Kostume designer: ANJA VANG KRAGH
Lysdesign: BRIAN NJIE
Lyddesign: ANDERS STADELUND
Medvirkende: LOTTE ANDERSEN, JIMMY JØRGENSEN, MARK LINN, TROELS LYBY, LOUISE MIERITZ
Musikere: PETER HELLEMANN (kapelmester), THORBJØRN APPEHL, THOMAS DUUS, BOI HOLM, CHRISTIAN HOUGAARD
Producent: Music & Theatre Management ApS

Andre informationer

Dørene åbner:

Billetsalg:

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Eventmanager Ida Ketelsen Hansen:
+45 2190 9880

Direktør Jes Johansen:   
+45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Mølleparken 4
6400 Sønderborg

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: