Magtens Korridorer
16-06-2017
Endelig vender Magtens Korridorer tilbage til Mølleparken. Deres høje energi, upolerede form og fandenivoldske attitude går rent ind hos deres store fanskare i det Sønderjyske..
Dobbeltkoncert: Johnny Madsen spiller først efterfulgt af Magtens Korridorer.
Sted
Mølleparken, Sønderborg
Koncerten starter
20:00
Magtens Korridorer spiller i Mølleparken
Den 16. juni er der dømt Rock i Mølleparken. Først tager Johnny Madsen publikum med på en rock’n’roll rejse gennem beske ballader, blå blues og bersærker boogie. Derefter vil Magtens Korridorer tage alle en tur ind i sommernatten med deres pågående rock.
Magtens Korridorer er i modsætning til Johnny Madsen et produkt af storbyen, af magtens centrum. Men trods modsætningerne mødes de i den rå og direkte rock musik, som de begge leverer i rigt mål.
Magtens Korridorer har spillet sammen i snart 20 år. De første år som live band i København, men i 2005 fik hele nationen ørerne op for deres ukomplicerede og meget direkte rock og upolerede sceneoptræden.
Derefter gik det stærkt. Året efter åbnede de Roskilde Festivalen og siden har de sendt et studiealbum på gaden 6 gange og suppleret med et par live album og en opsamling med titlen Spil Noget Vi Kender. Det er også det de vil gøre, når de vender tilbage til Mølleparken.
Den upolerede form, den høje energi og den fandenivoldske attitude, der præger Magtens Korridorer, kommer til dels af, at medlemmerne har en hverdag, der kræver stor disciplin, systematik og tålmodighed.
Forsangeren Johan Olsen har en ph.d. i protein-krystallografi og er forsker. Når han får lejlighed til at tage sin hvide kittel af og kravler op på scenen og får fat på mikrofonen, så skal al den opsparede energi, frustation og forløsning ud. Og det kommer den til med titler som Snot og Ild, Lorteparforhold, Imperiet Falder og Sorte Stråler.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: