Nephew
09-03-2019
Nephew vender tilbage til Sønderborg og giver koncert!
UDSOLGT
Sted
Sydjysk Sparekasse Skansen, Sønderborg
Koncerten starter
20:00
Nephew giver koncert i Sønderborg
Nephew spillede for fuldt hus, da de i 2013 sidst gav koncert i Sønderborg. Med 6 års tilløb gentager de succesen den 9. marts. Også denne gang har Nephew valgt Broager Sparekasse Skansen som det spillested i Sønderborg, der bedst kan rumme deres store fanskare.
Simon Kvamm, Nephews forsanger, udtaler:
”Da vi planlagde 2018 var det med få koncerter, fordi vi gerne ville fornemme om folk havde lyst til at se os, og om vi selv havde lyst til at spille. Til begge dele må svares: Kæmpe Ja! Vi har virkelig lyst til at komme på landevejen med både de gamle sange og de nye sange fra vores kommende album ”Ring – i – Ring”, og det lader glædeligt nok til at der er folk derude, der gerne vil have besøg af os”.
Med andre ord, så giver Nephew den fuld gas i 2019, hvor de koncentrerer sig om de store arenaer i København og 9 af de større provinsbyer.
Ud af bandets 6 medlemmer har de 3 spillet med lige siden begyndelsen i 1996. I 2004 fik Nephew sit store gennembrud med numre som bl.a. Superliga og USA DSB, og i 2017 kom deres 5. album på gaden med nummeret Hjertestarter, som i dag nærmest er blevet bandets signaturnummer.
Efter 2013 holdt bandet en pause, hvor de hver især prøvede kræfter med andre opgaver. Det store comeback kom ved Roskilde festivalen i 2018, hvor Nephew på Orange Scene gav koncert for et publikum på over 60.000 begejstrede fans og en håndfuld anmeldere, som nærmest flød over i begejstring.
”Nephew gjorde Orange-comeback med manér”, skrev Sound Venue. ”Nephew var suveræne på Roskilde”, tilføjede BT, mens Gaffa rundede roserne af med et ”Tak for det hele, Nephew.” Tilsammen gav de Nephew 15 stjerner.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: