MALURT
05-06-2020
Genopstandne MALURT stiller op i bedste ”Mød Mig i Mørket” formation, hvor rocken bare ruller.
Koncerten er desværre AFLYST pga. Covid-19
Sted
Mølleparken, Sønderborg
Koncerten starter
20:00
MALURT
Koncertaften med to koncerter på samme billet.
Lis Sørensen går på scenen først, derefter MALURT.
At MALURT spiller igen, er lidt af en sensation. Med Michael Falch som frontfigur var bandet indbegrebet af dansk rock i starten af 1980erne. MALURT opstod i 1977, blev hurtigt et fast navn på koncertscenerne og spillede bl.a. opvarmning for Bruce Springsteen i 1981.
Allerede i 1984 var det slut, troede man – men man tog fejl! Som en anden fugl Fønix genopstod MALURT i 1990, spillede på Roskilde festivalen og udgav 4 album oven i de 5, som bandet allerede havde udgivet.
I 1994 var det slut igen og alle gik hver til sit. Klog af skade sagde man, at MALURT denne gang ikke var lagt i graven, men blot ”langtidsparkeret”. Derfor kunne man i 2005 atter støvet bandet af for en kort stund og give 5 koncerter. Pulsen var der stadig, men alle havde travlt med andre projekter, så det blev ved det.
Alle disse pauser har betydet, at bandets medlemmer har kunnet realisere sig selv på mange fronter og samle energi til MALURTS nye comeback, som starter i marts 2020 og fører dem til Sønderborg den 5. juni.
MALURT stiller op i bedste ”Mød Mig i Mørket” formation, hvor rocken bare ruller. Michael Falch holder stadig mikrofonen, mens Christian Arendt, Peter Mors, Dia Nielsen og Pete Repete sørger for at der både er solid bund, rå energi og masser af rock. MALURT er bedre end nogensinde, og vil levere en koncert, der på bedste vis sætter gang i Rock i Mølleparken 2020.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: