Jung
04-06-2022
JUNG aflyser: - Outlandish træder til i stedet
Sted
Mølleparken, Sønderborg
Koncerten starter
21:45
Jung
Info på selve aftenen, hvor Jung aflyste:
Med en kæmpeindsats fra mange parter er det nu lykkes at finde en yderligere kunster til aftenens program i Mølleparken…..
Outlandish er nu på vej fra Århus til Sønderborg, og vi forventer at de optræder i Mølleparken ca. kl. 22.00.
Lige nu optræder Drew Sycamore og vi glæder os til sammen med publikum at tage godt imod Outlandish senere på aftenen.
Med venlig hilsen
Kultur I Syd
Koncert
aften med to koncerter på samme billet.
Drew Sycamore går på scenen først, derefter Jung.
Jung er en trio, som består af Sigurd Boesen på guitar, Michael Hovmand på keyboard og Jonas Jung ved mikrofonen. De er bemærkelsesværdige, fordi de er et stort paradoks: De er ydmyge, beskedne og prøver at appellere til et meget bredt publikum med melodiøse kompositioner og en meget genkendelig og personlig lyd. Men samtidig holder de sig ikke tilbage fra at dykke ned i de svære emner i livet, som alle kan relatere til, og så kan de godt fyre den af for fuld skrue.
Jung ønsker med sin musik at kunne samle generationerne. Både når alting er skønt, og når det bliver sværere. Det forsøger de at gøre med en lyd, som er let tilgængelig og genkendelig, men med en vision om at skabe et flot, dybt og tidløst lydunivers.
Det er et meget spændende band, som ikke altid buldrer afsted, men som gør tingene ordentligt og nyder hvert skridt, hver ny udgivelse og hver ny koncert.
Jung er kun lige begyndt, men bliver allerede kaldt Danmarks nye nationalorkester. At dømme ud fra det niveau, de har vist indtil nu, ser fremtiden blændende ud. Deres debutalbum ”blitz” udkom i 2020, mens opfølgeren fra 2021 har det mere kryptiske navn ”Forfra Forbundet”.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: