Kansas
19-06-2008
Bandet Kansas fra Kansas i USA spiller storladen heavyrock med masser af violin. Lyder det spændende, så kom og hør dem i teatersalen på Sønderborghus, hvor salens rustikke charme vil gå op i en højere enhed med denne stemningsmættede form for rock.
Sted
Sønderborghus
Koncerten starter
20:00
Kansas i Sønderborg
Bandet hedder Kansas - og kommer fra Kansas i USA. Det er langt ude på landet, og det er måske grunden til at de kan levere spændende, avantgardistisk rock med fødderne solidt plantet i traditionel folkemusik. Ved gennembruddet i 70'erne fyldte Kansas stadions over hele USA med sin symfoniske form for progressiv rock, der dengang var langt forud sin tid. Siden hen har bandet udvidet sit territorium, og det turnerer nu på fuld kraft overalt i Europa med stort set den samme besætning, som det lagde ud med i 1970.
Musikken er storladen med strygerne helt i front, men alligevel med en meget kontant rygrad af ren uforfalsket rock. Vokaler og trommer skærer igennem og lægger bund, mens violin og guitar duellerer. Det er spændende og anderledes rock, som hele tiden udfordrer lytteren ved at fusionere forskellige stilarter. Bas spilleren, Billy Greer, sagde efter 30 års koncerter: Hvis vi blev betalt for hver tone vi fyrer af, ville vi være stinkende rige. Man får således både kvalitet og kvantitet. Musikken kan man danne sig et godt indtryk af ved at besøge deres hjemmeside, hvor de strør om sig med smagsprøver på deres musikalske stil, som godt kan minde om en fusion mellem heavy rock og traditionel folkemusik.
Det store gennembrud kom med singlen "Dust In The Wind", hentet fra albummet "Point of Know Return", som for alvor markerede deres gennembrud. De har i alt udgivet 26 albums, det første i 1974 og det sidste 2006, med et nyt på vej med titlen "Two for the Show".
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: