De 3 musketerer
05-03-2015

De 3 musketerer

05-03-2015


Yppige kvindfolk og mænd i stramt, stramt læder udkæmper nådesløse guitardueller, når Østre Gasværk slår sig løs i Alsion. OBS! Flyttet til Alsion.


Sted

Alsion, Sønderborg

Koncerten starter

20:00

De 3 Musketerer som 80'er Rock-Musical

De 3 Musketerer udsat for 80ernes store rykker ind i Alsion i Sønderborg den 5. marts. Det er en musical, hvor Dumas møder Alice Cooper, Kiss og Dirty Dancing – og hvor slagermusik hører til i torturscenerne.
Oprindeligt skulle De 3 Musketerer have spillet i Broager Sparekasse Skansen. Men Alsion blev ledig, så det blev besluttet at flytte musicalen til Koncertsalen Alsion, som byder på bedre akustiske forhold.

- Vi optimerer ganske enkelt publikums oplevelse ved at flytte. Alsions scene og akustik er som skabt til denne musicals teknik og opsætning, siger Jes Johansen fra Kultur i Syd. Publikum, der allerede har købt billet til Skansen, har fået tilbud om at rykke deres pladser til Alsion.

Renæssance og Rock’n’roll

Handlingen er den, vi kender: Bondeknøsen D’Artagnan drager til Paris for at slutte sig til kongens stolte musketerer. Her møder han trekløveret Athos, Portos og Aramis, forelsker sig i dronningens hofdame, forføres af My Lady, skal så grueligt meget igennem, inden han redder freden og bliver musketer. Det nye er, at kulisser, tøj og i allerhøjeste grad hår er rykket frem til 1980’ernes glitter og glamour, lak og læder.
 
De groteske modsætninger fungerer takket være den kraftige selvironi, der gennemsyrer forestillingen. Tonerne fra Melodi Grand Prix bruges meget passende kun i torturscenerne, og det går ikke stille af sig. Som Portos siger det sidst i forestillingen: Du må ha’ det, Hansi Hinterseer!

Fra Jodle Birge til Steppenwolf

Musikken er et mix af alt godt fra 1980'erne, heriblandt numre af Kiss, Europe, Twisted Sister, Alice Cooper, Madonna, Starship, Kool & The Gang, Slave Raider, Joan Jett & The Blackhearts, Bill Medley, Jennifer Warnes, Peter Gabriel, Technotronic, Extreme, Judas Priest, Bonnie Raitt, Whitney Huston, Mabel, Lars Lilholt Band, Nicole, Herreys, Aqua, Steppenwolf og Jodle Birge. Man kommer således ud i alle hjørner af årtiet, og der er lagt op til mange interessante dueller.

Genial galskab

Anmelderne drysser omkring sig med stjerner og rosende ord:
- Man er kort sagt sagesløst vidne til en sindssygt underholdende og meget, meget morsom gang lir. Virkelig begavet meningsløshed, skriver BT.
- Stort set hele ensemblet er i øvrigt forrygende velsyngende. Bandet spiller medrivende effektivt og godt. Scenografien er sprudlende iderig, koreografien festlig, skriver EkstraBladet.
- Der er dømt langtidssucces, mener Frederiksborg Amts Avis og kvitterer med fem stjerner.

De tre musketerer i Koncertsalen Alsion præsenteres af Kultur i Syd og Sønderborg Kommunes Center for Kultur.

Andre informationer

Dørene åbner:

Billetsalg:

Du er velkommen til at skrive til os

Vi gør opmærksom på, at jf. gældende GDPR-regler slettes din henvendelse for bestandigt, når henvendelsen er færdigt behandlet.

Kultur i Syd.

Kontakt

Telefon
Eventmanager Ida Ketelsen Hansen:
+45 2190 9880

Direktør Jes Johansen:   
+45 4034 4873

Mail
Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk

Adresse
Mølleparken 4
6400 Sønderborg

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: