Nephew
10-10-2013
Nephew slipper rocken løs i Sønderborg. "Hjertestarter Arena 2013 Tour" kommer til Skansen. Opvarmning: WhoMadeWho
Sted
Sydjysk Sparekasse Skansen, Sønderborg
Koncerten starter
00:00
Nephew’s Hjertestarter Arena Tour kommer til Sønderborg
Da Nephew planlagde efterårets koncert turne, var kun de største danske indendørs arenaer med på planen. Men nu er det besluttet, at Sønderborg skal med på turneen. Nephew er et af tidens mest populære danske rockbands, godt hjulpet på vej af sidste års success album og ikke mindst titel nummeret ”Hjertestarter”. Sangen “Hjertestarter” er en hyldest til Vesterhavet, dets kraft, skønhed og foranderlighed. Men den borer sig også ind i sindet, piller ved vanetænkning og lader batterierne op, så livet atter kan mærkes, føles og opleves igen.
Simon Kvamm er meget grebet af bruset fra havet: “Hele mit liv er jeg kommet ved Vesterhavet. Nogle gange ligner det kviksølv, andre gange champagne, men hver gang virker det som inspiration. Når jeg ikke kan mærke mig selv, og mit hjerte er gået på standby, så virker Vesterhavet som en løftestang ud af denne tilstand. Som en Hjertestarter.” Nephew er med albummet “Hjertestarter” blevet mere kontant rockende. Det er et album, hvor alle bandmedlemmer synger med, og hvor guitaren fylder mere i lydbilledet og fastholder de stærke melodier og det skarpskårne udtryk, som Nephew er kendt for.
Båret frem af den stærke vestenvind, som tydeligvis har blæst Nephew godt igennem og fjernet alt spindelvæv, gik de i januar ud på deres ”Hjertestarter Klub Tour”, som koncentrerede sig om mindre spillesteder op lang Vesterhavet og videre til ”Gl. Celle” i Horsens Statsfængsel, hvor de gav et brag af en koncert. Herefter tog de sig en time-out for at planlægge efterårets turne. Det ligger nu fast, at efterårets ”Hjertestarter Arena 2013 Tour” kommer til at omfatte ikke mindre end 8 byer – herunder Sønderborg, hvor Skansen er valgt som det bedst egnede til en rock koncert på dette niveau.
Sønderjyderne kan se frem til et særdeles motiveret band, som allerede har høj puls, når tourbussen standser ved foden af Dybbøl Banke. Billetsalget, som foregår både via billetnet.dk og billetlugen.dk, begynder mandag, den 8. april kl. 10:00. Kultur i Syd, som arrangerer koncerten, er godt tilfreds med at det lykkedes, at få koncerten i stand. Nephew er kendt vidt og bredt for deres stærke koncerter. Sidste år var de hovednavn i den mest besøgte Grøn Koncert nogen sinde, og ”Hjertestarter Arena Tour 2013” er den største indendørs turne, noget dansk band har arrangeret.
Andre informationer
Dørene åbner:
Billetsalg: