Ordensregler til Kultur i Syds arrangementer

For at skabe de bedste koncertoplevelser og samtidig opretholde ro, orden og for publikums sikkerhed skal det følgende sæt ordensregler følges af alle.

Krænkende adfærd og diskrimination mod gæster, service- og safety-personale tolereres ikke, og resulterer i bortvisning fra pladsen.

Alle former for vold eller trusler om vold mod service-, safety-personale eller øvrige gæster medfører øjeblikkelig politianmeldelse. Alle former for aggressiv adfærd er forbudt.

Der kan kun købes alkohol af personer over 18 år. Barpersonalet har pligt til at bede om ID-legitimation i alle tvivlstilfælde.

Kultur i Syd accepterer ikke indtagelse eller besiddelse af nogen former for euforiserende stoffer ved vores koncerter/arrangementer.

Crowdsurfing, mosh-pits, sidde på skuldrene af en anden person, og anden uhensigtsmæssig adfærd er forbudt.

Følges disse regler ikke, forbeholder Kultur i Syd sig retten til at udvise personer uden refundering eller kompensation.

Aktivisme og lignende

Personer, som fremstår utryghedsskabende i deres påklædning, afmærkning eller adfærd, får ikke adgang til vores arrangementer og koncerter.

Det samme gælder kommercielle/politiske/aktivistiske aktører.

Opsætning af plakater samt uddeling af brochurer er ikke tilladt.

Agitation og politisk propaganda er ikke tilladt.

Følgende må ikke medbringes til Kultur i Syds arrangementer:

Våben, mad, drikkevarer, laserpinde, fyrværkeri, stole, paraplyer, professionelt optageudstyr og professionelt video- og kameraudstyr.