Vigtig information - Mølleparken

Hvis du er en af de heldige, som skal til koncert i Mølleparken i Sønderborg, bedes du læse nedenstående igennem og videregive informationerne til dem du følges med.

Indgange

Der er 2 indgange til pladsen. Hovedindgangen er fra Kærvej. Den anden indgang er fra Mølledammens sydlige ende. Se kortet. 

Vis hensyn

Koncerterne er ståkoncerter, og vi regner med 2 personer bag ved hinanden på hvert trin. Det betyder, at der skal rykkes sammen på rækkerne, og at puder og tæpper skal pakkes sammen, når pladsen begynder at blive fyldt.

Har man fået en god plads kan det selvfølgelig være irriterende, hvis nogen stiller sig foran en, men man “ejer” ikke godt udsyn til en ståkoncert. Publikum flytter rundt hele tiden, og man kan derfor bevæge sig lidt for at optimere sit udsyn. Hjælp hinanden til et godt udsyn og lad de laveste stå forrest på rækkerne.

Vores erfaring siger os, at der typisk er god plads, hvis man søger ned mod scenen. Det kan være svært at se, når man kommer ind på pladsen, men prøv alligevel. Og hjælp os venligst med at holde trapperne fri, så det er nemmere at komme rundt på pladsen.

Vi har selvfølgelig vagter på pladsen til at hjælpe!

Dankort & Mobilepay

Der kan betales med Dankort og Mobilepay i alle barerne. Men kontanter sikrer en hurtigere betjening.

Det er ikke tilladt at medbringe følgende til koncerten

Professionelt fotoudstyr (kun mobiltlf. eller et digitalt lommekamera er tilladt), video- og lydoptagere, bannere, våben, paraplyer (de hindrer udsynet for det øvrige publikum) klapstole ol. Kæledyr må heller ikke medtages.

Drikkevarer (emballage underordnet) og madvarer må ikke medbringes.

Ovennævnte og andre ulovlige effekter vil blive inddraget ved indgangene. Du sparer derfor dig selv for ærgrelser og de øvrige gæster for ventetid ved ikke at medbringe nogle af disse ting til koncerten. NB. Der er ingen garderobe til koncerten!

Cykel

Det anbefales at cykle eller gå, hvis du bor i rimelig cykelafstand fra Mølleparken.

Vi sælger

Øl, vin, softdrinks, shots, sodavand og vand. Kaffe kan købes i kaffebaren, og i år har vi også fået en ny rom/drinksbar.
Ringriderpølserne er fra Slagter Nielsen. Regnslag har vi også, men det taler vi ikke om 🙂

Kørselsvejledning og parkering

Følg motorvejen eller hovedvejen til Sønderborg.

Kør over Alssundbroen til Als og tag den første afkørsel mod Sønderborg centrum.

De nærmeste parkeringspladser er ved ”Sygeplejeskolen”(1) og Sønderborg Sygehus(2).

Alternativt kan der parkeres ved Mariekirken(3), Humlehøjskolen(4), parkeringspladsen ved Bilka(5) og Føtex(6).

Handicapparkering

Der er 3 handicapparkeringspladser med adgang fra Bakkevang. Når der er fyldt, vil det være muligt at afsætte personer tæt på koncertpladsen og efterfølgende finde en parkeringsplads.

Spørgsmål og svar vedrørende partoutkortet

Må jeg lave flere kopier af mit partoutkort?

Du må lave så mange du vil, men kun et af dem kan bruges af gangen. Stregkoden er unik og bliver registreret ved indgangen.

Hvis du lader en ven benytte dit kort til en koncert du ikke selv vil med til, kan du udskrive en kopi til din ven. Men få den tilbage igen så den ikke ved et uheld bliver brugt ved en koncert, hvor du også selv vil ind – så er det nemlig kun den første der bliver lukket ind.

Alternativt kan du vise partoutkortet på din mobiltelefon. Det vigtigste er selve stregkoden, som scannes ved indgangen.

Du printer de kort, du har fået pr. mail. Tag printene med og vis dem ved indgangen. De fungerer som billetter ved ALLE koncerterne. Bliver de væk eller går de i stykker, så print dem igen. Det er vigtigt, at stregkoderne kan scannes ved indgangen.

Dette kan ødelægge stregkoden (den kan blive sort under opvarmningen). Benyt evt. klar klæbefolie eller læg det ind i et plastomslag, som du taper til.

Nej, partoutkortet gælder kun som adgang for én person, så du kan ikke printe en stak til vennerne. Kun den første, der kommer ind, vil blive lukket ind – og det er måske ikke dig.

Partoutkortet ER din billet. Det gælder til alle koncerterne, som står på kortet, så brug det igen og igen.

Enkeltbilletter, dvs. billet til en enkelt koncertaften med dens to koncerter, sælges kun i begrænset omfang.

Først når man kan se, hvordan salget af partoutkort går, bliver det besluttet, hvor mange enkeltbilletter der må sælges til de enkelte koncertaftener.

Når salget af enkeltbilletter begynder, meddeles det via nyhedsbreve, på hjemmesiden og på Facebook.

Nej, desværre. Kun online via billetlinket på hjemmesiden og i nyhedsbrevet.

Nej. Du må gerne dele det med en anden, så du tager til nogle af koncerterne, og din ven tager til de andre.

Nej, partoutkortet giver adgang for én person pr. koncert.

Nej. Partoutkortet ER din billet.

Jo, det kan du. Hvis du har et partoutkort, kan du altid komme ind til alle koncerterne, som er nævnt på kortet, også selvom der meldes udsolgt. Dit partoutkort fungerer som billet og sikrer din adgang.

Partoutkortet købes via nettet og tilsendes via en mail. Derefter kan du selv udskrive det.

Hvis du vil være helt sikker på at kunne komme til en af koncerterne, er et partoutkort den sikre løsning.

Enkeltbilletter sælges kun i begrænset omfang og først senere end partoutkort. Når salget starter, meddeles det via nyhedsbreve, på hjemmesiden og på Facebook.

Et partoutkort er en billet, der gælder til alle koncerterne, som er nævnt på kortet. Ligesom en sæsonbillet. Du bruger samme billet hver gang. Bliver den slidt og krøllet, kan du bare udskrive den igen.

Det har betydning for prisen. Den starter lavt og stiger, efterhånden som der bliver solgt flere. Det belønner trofaste koncertgængere og skaber feststemning ved alle koncerterne. Et stort salg indikerer også, om og hvornår der bliver tilbudt almindelige billetter til de koncerter, der er på partoutkortet.

Det er en tilfældighed. Koncerterne falder på de dage, hvor bands og frivillige er tilgængelige. Vi forsøger også at undgå sammenfald med andre store arrangementer i området, selvom det ikke altid lykkes.

Handicapbilletter/Ledsagerkort

Handicap / Kørestol med gratis ledsager med gyldigt ledsagerkort – kontakt Billettens Callcenter på 70 2020 96 

Ledsagerens placering i Mølleparken

Et podium er reserveret handikappede og deres ledsagere. Dette podium kan blive fyldt, og i så fald har de handikappede fortrinsret frem for ledsagerne.

Dette betyder, at ledsageren ikke kan være sikker på at få en plads ved siden af den handicappede. Hvis det er tilfældet, må ledsageren opholde sig bagerst på podiet eller på stien bag ved podiet. Det er ikke tilladt for ledsageren at tage en stol med.

Kom i god tid eller bliv lidt længere og oplev Sønderborg

Sønderborg er en dejlig by med skov, strand og historiske Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot.
Nyd en forfriskning på en af byens caféer, ta’ en dukkert inden koncerten, eller tjek nedenstående oplevelsesmuligheder:

  1. Hvordan var det at være soldat i 1864? Oplev det på egen krop på Historiecenter Dybbøl Banke. www.1864.dk
  2.  Kan I klare udfordringen? Besøg Escape House – I har præcis 60 minutter til at slippe ud! www.escape-house.dk
  3. Få et godt grin med Sønderborg Sommer Revy. www.sommerrevy.dk
  4. Se de flotte kunstværker, skabt ud af en simpel træstamme! www.woodsculpture.dk
  5. Universe Science Park ved Nordborg – stedet hvor sjov er en videnskab! www.universe.dk

Find mere inspiration eller forslag til overnatning og spisesteder på www.visitsonderborg.dk

Vi ønsker alle en rigtig god koncertoplevelse.

Med venlig hilsen
Kultur i Syd