
Alsion
Alsion er navnet på et ganske usædvanligst byggeri, som rummer Syddansk Universitet, en forskerpark og ikke mindst en bemærkelsesværdig koncertsal.
Alsion ligger direkte ned til Alssund, over for Sønderborg havnefront, og stod færdig i 2006. Umiddelbart bag Alsion ligger banegården, hvortil man kan komme med IC toget direkte fra København. Koncertsalen er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkerster, og er med til at trække en række store internationalt anerkendte kunstnere til Sønderborg og dermed til landsdelen.
Navnet Alsion, med henvisning til Alssund, er vindernavnet i navnekonkurrencen med mere en 6000 forslag. Vinderen, Elsebeth Christmas Møller, fik overrakt en check på 20.000 kr. af Sønderborg borgermester A.P. Hansen.
Der er investeret godt en halv milliard kroner i byggeriet, som i høj grad har vist at Sønderborg er en by, der satser stort på både viden og kultur.
Praktisk information til koncertgæster
For at give dig og alle de mange andre gæster den bedst mulige oplevelse både før, under og efter koncerten, beder vi dig læse denne skrivelse igennem og evt. videregive informationerne til andre gæster.
Mød op i god tid
Vi opfordrer dig til at komme i god tid på koncertdagen, da for eksempel trafik, parkeringsforhold og kø ved indgangene kan forsinke dig i at komme ind til tiden.
Det er ikke tilladt at medbringe følgende til koncerten
- Professionelt fotoudstyr (mobiltlf. og digitalt lommekamera er tilladt)
- Videoudstyr
- Lydoptagere
- Bannere
- Paraplyer (da disse hindrer udsynet for det øvrige publikum)
- Klapstole, skamler mv.
- Drikkevarer (emballage underordnet)
- Madvarer (kan købes på pladsen)
- Våben
- Kæledyr
Ovennævnte og andre ulovlige effekter vil blive inddraget ved indgangene. Du sparer derfor dig selv for ærgrelse og de øvrige gæster for ventetid ved ikke at medbringe nogle af disse ting til koncerten.
Vi ønsker alle en rigtig god koncertoplevelse.
Med venlig hilsen
Alsion
| Alsions hjemmeside |