Alle med koncertbilletter til Mølleparken kan nyde lækre retter serveret af lokale madkunstnere.
Det sker i det sydlige hjørne af Mølleparken, højt hævet over koncertpladsen. Her indrettes et hyggeligt område med Streetfood og underholdning.
I Streetfood hjørnet finder man Rønhave Slagteren, Bella Italia og NUS, som fra deres boder disker op med lækkerier, mens lokale bands og solister leverer musik til maden fra en ny, lille scene i Streetfood området.
Alle tre er valgt af Kultur i Syd på grund af deres ry for kvalitet og evnen til at tænke nyt ind i gode traditioner. De er lokale, oppe i tiden og allerede kendt af mange blandt publikum.
Pladsen åbner for publikum allerede kl. 18. Så kan man nå at tage for sig af retterne og få sig en lille forfest med vennerne, inden man med fyldt ølkrus finder en plads foran scenen, hvor koncerten starter kl. 20.
Kultur i Syd lancerer det nye initiativ på opfordring af mange koncertgæster, som ud over de traditionelle ringriderpølser ønsker sig flere muligheder for at stille sulten. Med Streetfood på pladsen er dette nu muligt.
Rønhave Slagteren tilbyder hjemmelavede pølser, ekstraordinært lækre hotdogs og bagerbrød fra sin bod i Streetfood området.
Bella Italia tilbyder italiensk inspirerede salater og sandwiches samt pizzaer fra sin bod. I menuen findes vegetariske retter.
NUS tilbyder tapas og 2 slags salater fra sin bod.
Navnet er kommet af at de som selverklærede madnørder ”nusser om maden”. Her findes også veganske retter.
Menuen vil hen over sæsonen blive justeret i henhold til publikums ønsker og det muliges kunst. Den aktuelle og detaljerede menu findes på Kultur i Syds hjemmeside.
Bella Italia - menu:
Caprese: lille salat af frisk mozzarella, san Marzano tomater, frisk basilikum samt olio Extra vergine di olive.
Caprese stammer fra Capri, som er en lille ø der ligger i nærheden af Napoli ved Amalfikysten
Porchetta sandwich: Hjemmelavet porchetta af dansk gris med friske urter, Carl Johan maionaise, salat og hjemmesyltede rødløg.
Porchetta er elsket i hele Italien, men er oprindeligt fra Ariccia nær Rom.
Pizza: Napolitaske pizzaer fra vores brændefyrede ovne er lavet på de bedste ingredienser importeret fra støvlelandet. Lige fra Mozzarella fra Campanien til Salame picante fra Calabrien og Sicilienske Tomater samt olivenolie. Garanterer det et perfekt slutprodukt.
NUS - menu:
Vi vil servere lækre salater og tapas til Mølleparkens koncerter. Salaterne er udvalgt, og vi har den “DEN KLASSISKE” og “DEN GRØNNE” med, som er to af vores bedst sælgende salater. Det er muligt at læse mere på vores hjemmeside, som er www.cafenus.dk.
Vores tapas vil bestå af 2 slags ost, 3 slags pålæg, hjemmelavet hønsesalat, friske bær, oliven, nødder og 2 nus-dippe-dutter. Dertil vil der være 2 forskellige slags brød.
Den klassiske:
Saftig kylling, italiensk pasta, avocado, marineret tomater, bønner, gulerod, æble og kålblanding.
Den grønne:
Hjemmelavet rösti, bulgur, avocado, æble, kålblanding, nødder og grønne grøntsager.
Rønhave Slagteren - menu:
Hos Rønhaveslagteren bliver der lavet pølser med kvalitet og kærlighed, baseret på familie opskrifter, der er gået i generationer er grundstenen i pølsemageriet hos rønhaveslagteren.
Derfor serveres der rigtig gode hotdogs med hjemmelavede slagterpølser, med bagerbrød og lækkert tilbehør..
Drikkevarer
Det, som du er vant til at drikke fra tidligere sæsoner, det kan du stadig få: Store Carlsberg fadbamser, vand, sodavand og shots.
Men du kan få så meget mere - se bare:
Der er ØL - og så er der lokalt ØL
I år kan du få lokalt øl i Mølleparken.
"SKAAL" og bryggeriet "Too Old To Die Young" stiller op med en fælles bar, hvor du vil kunne købe 3 forskellige varianter fra bryggeriet på Rådhustorvet.
Større udvalg af cocktails
I cocktail barerne kan du i denne sæsom få et udvidet sortiment.
Wohlenberg har et bredt udvalg i sin gin bar:
El Classico, Gin Hass, Summertime, Rabarber Twist, Champagnebrus, Twister, Bramble Gin Tonic, Spanish Lime, Strawberry and Rhubarb Dream, Astronaut, Filur, Ice Coffee GT - samt to portvin-drinks: Pink Tonic og Portonic.
Mojito Factory byder på disse drinks:
Strawberry Mojito, Passion Mojito, Cuban Stormy, Ron Collins, Piña Collada, Gin & Tonic, Gin Hass, Mojito samt Cuba Libre. Der benyttes cubansk rom og økologiske ingredienser.