Shaolin
20. februar 2009

Shaolin

20. februar 2009 -


40 kinesiske Kung-fu kæmpende og dansende munke fortæller et klassisk kinesisk eventyr om ære, stolthed, personligt mod og hævn.


Sted

Alsion

Koncerten starter

20:00

Shaolin Kung Fu

En blodig kamp for fred og retfærdighed

Det bliver en dramatisk og spændende historie, der udspiller sig, når de kinesiske Shaolin munke tager os med på en usædvanlig oplevelse.  De byder på  et visuelt flot og meget underholdende show.  Undervejs giver munkene opvisning i deres unikke kampsport, som bygger på Kung Fu og den Zen-Buddistiske lære og kræver en livslang mental og fysisk træning. Truppen på 40 toptrænede munke tager os med på et traditionelt kinesisk eventyr, hvor ære, stolthed, personlig styrke og ikke mindst hævn er blandt ingredienserne.

Dramatiske virkemidler

Spyd, sværd og sabler flyver gennem luften med præcision og kraft. Stenblokke og jernstænger brydes med hænderne, munkene bæres rundt på spydspidser, balancerer på 2 fingre og knækker kokosnødder med hænderne, når historien fortælles om den lille dreng, der går så grueligt meget igennem, inden han dræber al ondskaben og befrier sin landsby.

Shaolin munkene viste deres exceptionelle evner under åbningsceremonien ved olympiaden i Beijing, men på Alsion bliver der mulighed for at tage et både længere og dybere kig ind i deres helt unikke univers. Man kan værdsætte dem for koreografien, råstyrken, den mentale kontrol og fortællekunsten. Det er barsk kampsport, artisteri og østerlandsk kultur på én gang.

Forestillingen er baseret på 1500 år gamle traditioner inden for Wushu-kunsten, og er iscenesat af Du Jingtao og Liang Yiquan, som er grundlægger af Denfeng S. E. Wushu College. Denfeng S.E. Wushu College’s opsætninger er kendt for at kombinere den kropslige styrke og smidighed, som også kendes fra traditionel kinesisk kampsport, med historiefortællende musik og scenekunst efter mere vestlige principper. Siden 1980’erne, hvor forholdene i Kina tillod turnéer i udlandet, har Shaolin munkene turnéret over det meste af  verden, også i Danmark. Forestillingen på Alsion har dog ikke tidligere været opført herhjemme.

Du er velkommen til at skrive til os...

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon


+45 61 27 48 73


E-mail

Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: