Rock i Mølleparken 2020
5. juni 2020

Rock i Mølleparken 2020

5. juni 2020 - Billetsalg starter: 15-11-2019 kl.10:00


Partoutkort til 16 koncerter i Mølleparken, Sønderborg, i juni og august 2020


Pris

950 kr. Stiger til 1.050 kr. når der er solgt 4.500.

Sted

Mølleparkens Friluftsscene

Koncerten starter

20:00

Rock i Mølleparken 2020 byder på 16 sommer-koncerter


Hele 16 koncerter fordelt på 8 koncertaftener i Sønderborg i juni og august 2020. Det er hvad Kultur i Syds koncertrække Rock i Mølleparken byder på i den kommende sæson.

Programmet er som altid en fin balance mellem kendte publikumsmagneter, nye navne på vej op og enkelte smalle navne, som fortjener en større udbredelse. Som altid en bund af god rock, men krydret med pop og andre stilarter, som gør totaloplevelsen mere bred og alsidig.

Et band, som altid skaber begejstring og som netop er vendt hjem efter en stor turne i USA er Queen Machine. De vender tilbage til Mølleparken den 28. august med deres imponerende fortolkning af Freddie Mercury og Queen.

Poul Krebs og Lis Sørensen har begge et meget stort og fast publikum, som sætter pris på at de lægger vejen forbi Mølleparken. De har gennem flere årtier været en så vigtig del af den danske musikscene, at publikum kan synge med på de fleste af deres sange.  

Nik & Jay vender også tilbage til Sønderborg, hvor de tidligere har leveret fantastiske koncerter. Samme aften kan man opleve Aura Dione første koncert i Mølleparken.

Glad kvalitetspop bliver der også masser af i 2020. Jada, Nicklas Sahl og Hjalmer er nye stjerner på vej op og nye ansigter i Mølleparken, mens Phlake og Scarlet Pleasure kender den populære scene i Sønderborg med den gode stemning.

John Mogensen genopstår for en aften i form af Rasmus Bjerg, som med sit robuste talent og smittende charme giver den gas. Dybbøl Mølle kommer igen til at ”male helt ad Helvede til”, selv om den netop er blevet restaureret og har fået ny hat på.

Men hvad med rocken, da - den ægte, rullende rock, som er selve fundamentet for Rock i Mølleparken? Den er der sørget godt for, og der bliver rigtigt meget af den i den kommende sæson.

D-A-D sørger for at alle blandt publikum bliver rystet godt igennem. Som altid bliver der kul på, store grin og fede rifs. At trommesættet bliver brændt af denne gang, kan ikke loves, men underholdende bliver det. Samme aften i august giver The Sandmen også en opvisning i solid rock, så alle er tilpas svedige, når D-A-D lægger fra.

Endnu et rockband med en skarp profil, masser af energi og et stærkt nærvær på scenen er Magtens Korridorer. De spiller også i Mølleparken den kommende sommer, ligesom Halberg & Friends, der leverer den ægte, ukomplicerede rock, som publikum vil have den.
 
Et særligt fyrtårn i 2020 sæsonens rockprogram er MALURT - det genopstandne rockband med Michael Falch. De var indbegrebet af dansk rock i 1980erne. Malurt har banket rusten af og smurt grejet, så de i 2020 kan genopstå i deres mest rockede konstellation, inspireret af Springsteen, Neil Young og Rolling Stones. Deres turneer næste år er udsolgt på forhånd, og det er et scoop, at de kan opleves i Sønderborg på grundlovsdag, den 5. juni.

Salget af partoutkort startede den 15. november kl. 10:00, og i løbet af kun 2 timer var de første 2.000 solgt!

Det er heldigvis i god tid inden julehandelen for alvor går i gang. Partoutkortet giver adgang til samtlige Rock i Mølleparken koncerter, og har gennem årene været en populær julegave. Traditionen tro starter prisen i den lave ende, hvorefter den stiger gradvist.

Partoutkortet kan deles
Hvis man har forskellig musiksmag, kan man gå sammen om et partoutkort og dele det. Det afgørende er, at der kun er een der bruger det ad gangen. 

Enkeltbilletter
Fra fredag, den 29. november kl. 10:00 er det muligt at købe billet til de enkelte koncertaftener. Fra da af vil du kunne finde hver koncert omtalt individuelt her på hjemmesiden.

Benyt det samme billet link uanset om du ønsker partoutkort eller enkeltbilletter. Inde på billet-siden kan du vælge hvad du ønsker billet til.

Priserne for de enkelte aftener fremgår af oversigten herunder. Som man kan se, skal man ikke købe mange enkeltbilletter før det er billigere at købe partoutkortet og få adgang til hele programmet.


Program:

5. juni MALURT
Lis Sørensen
 
350 kr
6. juni Magtens Korridorer
Hjalmer 
 
300 kr
19. juni Nik & Jay
Aura
 
400 kr
20. juni Phlake
Jada
 
300 kr
14. august Poul Krebs
John Mogensen (Rasmus Bjerg) 
 
300 kr
15. august Scarlet Pleasure
Nicklas Sahl
 
300 kr
28. august Queen Machine
Halberg & Friends 
 
300 kr
29. august D-A-D
The Sandmen
400 kr

Andre informationer

Billetsalget starter: 15-11-2019

Dørene åbner: 17:00

Billetsalg: billetsalg.dk

Køb billet

Du er velkommen til at skrive til os...

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon


+45 4034 4873


E-mail

Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: