Michael Falch
25-11-2021

Michael Falch

25-11-2021 -


Nu kan Michael Falch med Dét Band og Signe Svendsen opleves på Harmonien i Haderslev!


Pris

300 kr. / 325 kr.

Sted

Harmonien Haderslev

Koncerten starter

20:00

Michael Falch og DÉT BAND


Den 25. november giver Michael Falch og Dét Band et brag af en koncert på Harmonien i Haderslev. Den er bygget på hans album "Forår i Brystet", men hans helt nye album "Elsker" vil sikkert også præge playlisten.

Sådan bedømmer Danmarks mest kritiske anmelder, Thomas Treo fra Ekstrabladet, Falchs nuværende niveau: "Falch er noget så sjældent som en rocksanger, der er blevet bedre med årene."

Michael Falch optræder i selskab med et af landets stærkeste rockbands, Dét Band, som består af brødrene Skjærbæk på hhv. bas og guitar, Peter Dombernowsky på trommer og Mikkel Reumert Damgaard på keyboards.

Til lejligheden er det forstærket med Signe Svendsen på vokal og guitar. En anmelder har kaldt det for Rocklandsholdet. Det er ikke helt ved siden af. Hun giver som en bonus et lille sæt inden det samlede band fortsætter koncerten.

Falch er aktuel med et nyt album, "Elsker", som tager et for ham helt nyt spor: Det er nemlig fyldt med kærlighedssange, inspireret af den romance, der har givet ham ny energi og inspiration de seneste år.

Forud for dette album udgav Michael Falch, ‘Forår i Brystet’, som har høstet mange roser hos anmelderne. Der er enighed om, at Falchen bare bliver ved med at udvikle sig som sanger og sangskriver med producer Lars Skjærbæk ved sin side og et band, der hele tiden løfter niveauet.

Nu tager holdet ud for at forvandle gråt efterår til sitrende forår med et musikalsk menukort, der også byder på de stærkeste og smukkeste sange fra Falchens karriere. Den begyndte i MALURT for over 40 år siden, og har budt på en endeløs række hits, fra ‘Mød mig i mørket’ til ‘Juble igen som fugle’ og videre.

Michael Falch har også netop udgivet sin nye erindringsbog, ‘Over stregen’, som af Politiken får 5 ud af 6 stjerner for sine ærlige, indsigtsfulde og til tider overraskende beretninger. Men på Harmonien i Haderslev drejer set sig om rock, og her har Michael Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra. Der er dømt gnistrende intensitet og nærvær i særklasse.

Det er Kultur i Syd, der arrangerer koncerten i samarbejde med Hotel Harmonien.

Du er velkommen til at skrive til os

Kontakt


Adresse

Ringridervej 89
6400 Sønderborg


Telefon


+45 4034 4873


E-mail

Kultur i Syd
info@kulturisyd.dk


 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe: