Eventmanager søges
Kultur i Syd er en forening, som arbejder for at udbrede kendskab og forståelse for kunst, musik og anden form for kultur. Foreningens aktiviteter spænder bredt og afholdes i hele Sønderjylland, men foreningen er især kendt for sommerkoncerter i Mølleparken i Sønderborg. Foreningen er etableret i 2004, og har siden starten haft stor opbakning fra en fast kreds af sponsorer ligesom et loyalt publikum gennem alle årene har bakket op om foreningens aktiviteter.
Afviklingen af de mange arrangementer i Kultur i Syd er i høj grad baseret på den arbejdsindsats, der leveres af de mange frivillige, der er tilknyttet foreningen. En væsentlig rolle for eventmanageren vil være at sikre et optimalt samspil mellem korpset af frivillige og de arbejdsopgaver, der skal udføres.
Som eventmanager refererer du til direktøren for Kultur i Syd og arbejdsopgaver løses efter en koordineret planlægning. Rollen som eventmanager kræver, at du er selvstændig og ansvarlig i forhold til de enkelte opgaver. Kultur i Syd er en lille organisation, og som eventmanager skal du derfor favne bredt.
Du skal arbejde med følgende opgaver:
- Deltage i udvikling af events og koncepter, herunder medvirke til programlægning af kommende events.
- Myndighedsansøgninger og samarbejde med myndigheder.
- Samarbejde med leverandører, herunder kontakt med bookere og agenter.
- Planlægning og afvikling af events.
- Sponsorpleje.
- Markedsføring og branding
Arbejdssted vil være i Sønderborg, men der vil være aktiviteter i hele Sønderjylland.
Dine kompetencer og faglige kvalifikationer skal gerne være:
- Relevant erfaring eller uddannelse indenfor eventbranchen
- Teamplayer og god til menneskelige relationer
- Erfaring med kommunikation
- Skal kunne arbejde selvstændigt
- Skal kunne have mange bolde i luften
- Myndig og ikke bange for at tage beslutninger
- Engelsk i skrift og tale og gerne tysk
- Struktureret i forhold til administrative opgaver
- Villig til evt. efteruddannelse indenfor relevante områder
- Samarbejde med og deltage i møder med foreninger, bestyrelse og lignende
- Initiativrig, og bidrage med idéer og tanker der er med til at udvikle Kultur i Syd
Vi tilbyder:
- En god og attraktiv arbejdsplads
- Godt samarbejde med engagerede frivillige
- Fleksibel arbejdstid med spidsbelastning i sommersæsonen
- Gode muligheder for sparring og faglige udvikling
- Lønniveau der afspejler branchen og ansøgerens erfaring og faglige kvalifikationer
Ansøgning:
- Ansøgningsfrist: 31. december 2023.
- Samtaler vil blive afholdt i januar 2024
- Ansættelse efter aftale.
Har jobbet din interesse, kan du kontakte direktør Jes Johansen (telefon 4034 4873), der kan uddybe de enkelte arbejdsopgaver og svare på dine spørgsmål.
Ansøgning skal være skriftlig og skal sendes til jes@kulturisyd.dk.
Yderligere oplysninger om Kultur i Syd kan findes på denne hjemmeside.